Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bliv opdateret om den nyeste forskning indenfor markfrøavl og plantebeskyttelse

Kom med i marken, når AU Flakkebjerg inviterer til Temadag for markfrø. I år er temadagen kombineret med den tilbagevendende Firmadag for agrokemiske virksomheder.

Tema- og firmadagen afholdes ved AU Flakkebjerg nær Slagelse. Photo: Lars Kruuse

D. 16. juni kombinerer AU Flakkebjerg Temadag for markfrø og Firmadagen for agrokemiske virksomheder. Her vil du blive præsenteret for den nyeste viden indenfor frøforskningen, mens du vil blive inviteret på en markvandring med fokus på markfrøavl og plantebeskyttelse.

”Vi inviterer jævnligt til de her temadage, så vi kan formidle vores nyeste viden til konsulenter og firma-repræsentanter med en interesse i netop frøavl og plantebeskyttelse,” siger medarrangør Birte Boelt, der er seniorforsker på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

På markvandringen vil der være mulighed for at høre om blandt andet:

  • fungicidløsninger i hvede og vårbyg,
  • knoldbægersvamp i raps eller variabel dosering af herbicider ved rækkesprøjtning i hundegræs, strandsvingel og almindelig rajgræs
  • Forårsudlæg af engrapgræs
  • Grundlag for implementering af ny kvælstofregulering i rødsvingel

Forskerne vil komme omkring monitorering af insekter ved hjælp af sensorer, ligesom der vil blive mulighed for at se og høre om præcisionsdyrkning ved hjælp af robotter.

Du kan downloade programmet her

Du kan tilmelde dig på dette link

Deltagelse i tema- og firmadagen koster 450 kr. og inkludere frokost. Forudgående tilmelding er derfor nødvendig, og bedes foretaget senest d. 10. juni 2022.06.03


Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til tema- og firmadagen om markfrøavl og plantebeskyttelse, kan du kontakte seniorforsker Birte Boelt på bb@agro.au.dk eller 22283328 eller seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen på lisen.jorgensen@agro.au.dk eller 22283352.

Du kan også læse om nogle af de forskningsprojekter indenfor frøavl og plantebeskyttelse, der finder sted på Aarhus Universitet i nogle af disse artikler:

Store forskelle i rødkløver sorters evne til at sætte frø

Alternative løsninger til vækststandsning af kartofler

Biopesticider som alternativ til syntetiske pesticider i potteplanter