Klimaforandringer vil påvirke mange aspekter af jordbrugsproduktionen, herunder plante- og husdyrproduktionssystemer. Både produktiviteten og effekten af jordbrugssystemerne på økosystemerne og de ressourcers, som de leverer, vil blive påvirket.
Forskningen i dette område omfatter kvantificering af betydningen af klimaforandringer via eksperimentel analysemodellering og scenarieanalyser. Forskningsområdet omfatter også udvikling af metodologier til analyse af klimatilpasning i jordbrugssystemer såvel som udførelse af sådanne evalueringer. Denne forskning foregår hovedsagligt i interdisciplinært samarbejde.