Vådlægning af tørvejorde er en vigtig strategi til genopretning af ødelagte landskaber og til reduktion af drivhusgasemissionerne. Drænede tørvejorde frigiver store mængder kuldioxid, hvilket bidrager væsentligt til klimaforandringerne. Ved at genoprette de naturlige vandstande bremses nedbrydningen af tørv og det kulstof der er lagret i jorden bevares.
Vådlægning af tørvejorde kan også udnyttes produktivt gennem metoder som f.eks. paludikultur, hvor afgrøder dyrkes under våde forhold. Samlet set udgør vådlægning en naturbaseret løsning, der understøtter både miljøgenopretning og bæredygtig arealanvendelse.
Vores forskning fokuserer på, hvordan vådlægning påvirker drivhusgasemissioner, jordprocesser og økosystemfunktioner i tørvejorde. Vi undersøger, hvordan ændringer i vandstanden påvirker både drivhusgasemissionerne og kulstoflagringen.
Vi kombinerer feltmålinger ved hjælp af eddy-kovarianssystemer samt automatiske og manuelle kammermetoder til at kvantificere drivhusgasfluxer på forskellige skalaer. Disse målinger udføres på både vådlagte og drænede tørveområder for at muliggøre en direkte sammenligning. Vi integrerer disse data med modellering for at generere robuste og handlingsrettede indsigter. Samlet set understøtter denne tilgang udviklingen af klimavenlige og bæredygtige strategier for forvaltning af tørveområder med henblik på at sikre positive klimapåvirkninger.
