Aarhus Universitets segl

Primære aktivitetsdata til emissionsopgørelser i bedriftsregnskaber (PREMIS)

Formål

Projektets formål er at belyse, hvordan anvendelsen af detaljerede aktivitetsdata på bedriftsniveau kan forbedre nøjagtigheden af klimaregnskaber og opgørelser af tabsposter fra landbruget generelt, så de i højere grad afspejler den enkelte bedrifts faktiske emission. Detaljerede beregningsmetoder gør det muligt i en større grad at inkorporere etableret viden og differentiere mellem enkelte bedrifter, hvis tilstrækkeligt detaljerede aktivitetsdata er tilgængelige. Projektet vil samle aktivitetsdata fra langt størstedelen af alle danske konventionelle og økologiske bedrifter i en database, hvor alle bedriftstyper vil være repræsenteret.

PURE projektside

SEGES Innovation projektside

Projektdeltager

Mads Rønby Priess

Ph.d.-studerende

Aktiviteter

PREMIS har til formål at udvikle og teste grundlaget for mere præcise bedriftsregnskaber for drivhusgasemissioner og kvælstoftab i landbruget. Projektet etablerer en omfattende database med primære aktivitetsdata fra konventionelle og økologiske bedrifter og anvender disse data til at opbygge og sammenligne opgørelser på 3 dataniveauer (1) offentligt tilgængelige data, (2) primære aktivitetsdata og (3) detaljerede primære aktivitetsdata for alle produktionsgrene på en bedrift.

Specifikke aktiviteter:

  • Udvikling af metoder til præcisionsmonitorering af miljøpåvirkninger i landbruget
  • Indsamling og integration af data fra forskellige kilder (fx markdata, sensorer og registre)
  • Modellering og dokumentation af næringsstofstrømme og miljøeffekter
  • Udvikling af beslutningsstøtteværktøjer til landmænd og rådgivere
  • Afprøvning og validering af metoder og værktøjer i praksis
  • Formidling af resultater til myndigheder, erhverv og øvrige interessenter

 

Deltagende institutioner:

Aarhus Universitet, Instititut for Agroøkologi

SEGES Innovation

ICOEL Innovationscenter for Økologisk Jordbrug

Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO)

Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning