Kan fortidens jordbrug lære fremtidens landbrug?
I podcasten Jordtider dykker vi ned i det danske landskabs sejre og nederlag gennem tiden og undersøger, hvordan de kan inspirere fremtidens landbrug og natur. Gennem interviews med forskere udforsker hver episode et aspekt af fortidens landskaber – fra eksotiske dyr til gamle dyrkningsteknikker – og diskuterer, hvordan vi kan integrere disse erfaringer i moderne landbrug og i den danske natur for at skabe en værdifuld fremtid.
Følg med i Jordtider og bliv klogere på, hvordan vi kan bygge bro mellem fortid og fremtid for et sundere og mere bæredygtigt landskab. Podcasten henvender sig til alle, der er nysgerrige på sammenhængen mellem naturens udvikling og fremtidens landbrug.
Jordtider er produceret af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet i samarbejde med SustainScapes centeret, der arbejder for at gentænke landskaber for at genoprette biodiversiteten, og er med til at finansiere serien.
Nedenfor kan du læse mere om podcastens vært samt få overblik over episoder.
”Og på den her måde har mennesket sådan set spredt de her plantearter ud til hele verden, og vi fortsætter med at forsøge at udbrede dem, fordi der er en fordel i at bruge de her afgrøder. Så set fra planternes synspunkt, er det så dem som udnytter os? Er det ligefrem planterne som hersker over mennesket?”
- Kim Hebelstrup
I en tid hvor klimaforandringer og bæredygtighed er på dagsordenen, giver historien om de første landmænd os indsigt i, hvordan vi byggede rammerne for det danske landbrug. Skridtet fra jæger-samler til landmænd var både lang og barsk, så hvad var deres motivation for at ændre livsstil?
I denne episode af Jordtider har vi besøg af Kim Hebelstrup, der tager os tilbage til landbrugets begyndelse. Vi rejser 10.000 år tilbage i tiden, og undersøger hvordan de første afgrøder og husdyr radikalt ændrede menneskers måde at leve på – i fortiden såvel som i nutiden.
”Jeg vil næsten gå så langt og påstå at der opstår domesticeringstræk hos mennesket, på samme måde som de opstår domesticeringstræk hos husdyrene, som der opstår domesticeringstræk hos afgrøderne”
- Kim Hebelstrup
🔸 Kendte verdens første bønder til ølbrygning?
🔸 Hvor har det danske landbrug ophav?
🔸 Hvilken rolle spillede domesticering i de grundsten, der blev det danske landbrug?
Måske var skridtet fra jæger-samler til agerbruger ikke så simpelt? Lyt med og bliv klogere på fortidens jordbrug, og hvordan det kan inspirere os i nutiden.
Gæst: Kim Hebelstrup
Lektor, Institut for Agroøkologi – Afgrødegenetik og Bioteknologi
Kim Hebelstrup er forsker med fokus på at forstå planternes verden på et helt nyt niveau. Han arbejder med, hvordan vi kan udvikle sundere og mere robuste afgrøder, der kan modstå udfordringer som plantesygdomme og klimaforandringer – samtidig med, at landbruget bliver mere bæredygtigt.
Med en kombination af moderne bioteknologi og klassiske forædlingsmetoder er Kim med til at forme fremtidens planter og fremtidens fødevarer.
”Hvorfor skal vi lade os begrænse af de her enårige planter. Fordi det er faktisk dumt, at vi har enårige planter på den her måde, og det er det fordi, det taler ind til en af de helt store udfordringer vi har i dag, altså udledningen klimagasser”
Hvordan så det første landbrug ud i Danmark, og hvordan forandrede det vores landskab? Den sedentære livsstil, vi lever i dag, ville ikke være mulig uden landbruget, så hvordan blev de første skridt taget mod det landbrug, vi kender i dag – og hvilke spor har de sat i vores måde at leve på?
I denne episode af Jordtider ser vi nærmere på, hvordan de første landmænd arbejdede med jorden, hvilke afgrøder og husdyr de bragte med sig, og hvordan deres metoder formede det danske landskab. Vi undersøger også, hvad vi i dag kan lære af de første bønders forhold til naturen og deres måde at dyrke jorden på.
🔸Hvordan så det første landbrug ud?
🔸Hvordan ændrede det samfundet?
🔸 Hvad kan nutidens landbrug lære af Danmarks første bønder?
Fra rydning af skove til dannelse af heden – lyt med, når vi dykker ned i historien og ser, hvordan fortidens landbrug kan inspirere fremtidens bæredygtige dyrkningsmetoder.
Gæst: Kim Hebelstrup
Lektor, Institut for Agroøkologi – Afgrødegenetik og Bioteknologi
Kim Hebelstrup er forsker med fokus på at forstå planternes verden på et helt nyt niveau. Han arbejder med, hvordan vi kan udvikle sundere og mere robuste afgrøder, der kan modstå udfordringer som plantesygdomme og klimaforandringer – samtidig med, at landbruget bliver mere bæredygtigt.
Med en kombination af moderne bioteknologi og klassiske forædlingsmetoder er Kim med til at forme fremtidens planter og fremtidens fødevarer.
”Det første tydelig rigtige tydelige impact man kan se er, at konsekvens når vi kommer frem så de store dyr tilbage. Det er meget tydeligt. Og nogle arter forsvinder hurtigt, og andre tager det 10.000 år eller meget mere… det er meget konsekvent verden over”
- Jens-Christian Svenning.
Hvordan så naturen ud før landbruget, og hvordan har landskabet ændret sig?
I dag er det danske landskab præget af landbrugsjord og produktionsskove. Men ser vi tilbage i tiden, møder vi en helt anden virkelighed: et dynamisk landskab, hvor store dyr – den såkaldte megafauna – var med til at forme naturen.
I denne episode af Jordtider ser vi nærmere på, hvordan naturen i Danmark har udviklet sig gennem tiden – fra Eem-mellemistiden med bisoner, næsehorn og vildheste, over Weichsel-istiden med mammutter, uldhårede næsehorn og kæmpehjorte, til den holocæne periode, hvor mennesket begyndte at forme landskabet og kontrollere dyrene.
Med tiden forsvandt de store dyr, og det har sat dybe spor i den danske natur, som i dag er hårdt presset på biodiversiteten.
” De effekter som mega faunaen laver, er generelle effekter, som vi ved, er noget vi mangler for at få vores naturarealer til at fungere for biodiversiteten”
- Jens-Christian Svenning
🔸 Hvordan så den danske natur ud før menneskets ankomst?
🔸 Hvilken rolle spillede de store dyr (megafaunaen)?
🔸 Kan vi lade os inspirere af fortidens natur til at skabe bedre rammer for naturen i Danmark?
Fra kokasser til skovelefanter – lyt med, når vi dykker ned i historien om Danmarks natur og dets megafauna.
Gæst: Jens-Christian Svenning
Jens-Christian Svenning er professor og leder af Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO). Han forsker i, hvordan klima, mennesker og store dyr har formet landskaber gennem historien – og hvordan disse kræfter fortsat former vores natur i dag. Udover hans nysgerrighed om naturen, er han højt motiveret af at hjælpe med at overvinde klima- og biodiversitetskriserne og fremme en bæredygtig samfundsudvikling.
"Det var lange arbejdsdage. Det var tungt arbejde. Det var slidsomt arbejde...men på den anden side havde man mening med livet, og man havde en tilværelse, hvor man var sammen om det, og man kunne ikke klare sig alene."
– Tommy Dalgaard
Landbruget har aldrig stået stille. I løbet af de sidste 100 år har det gennemgået markante forandringer:
Små, familiedrevne landbrug byttede den trofaste arbejdshest ud med en lille Ferguson-traktor. Kunstgødning blev hverdag, og nye politiske initiativer blev iværksat for at beskytte naturen.
I dag står landbruget ikke bare ved ét, men ved flere skilleveje. Hvilken fremtid venter forude?
I denne episode af Jordtider har vi besøg af Tommy Dalgaard, som tager os med gennem udviklingen af det danske landbrug det sidste århundrede – og giver sit bud på, hvad historien kan lære os om bæredygtighed, landbrug og livets dybere værdi.
"Og når vi skal passe på det, skal vi veje det på vægten, der hedder historiens vingesus – eller viden om, hvad der holder fra generation til generation."
– Tommy Dalgaard
I episoden spørger vi bl.a.:
🔸Var forhistoriens landbrug bæredygtigt?
🔸 Hvad definerer nutidens landbrug?
🔸 Hvad kan vi lære af historien?
Fra hest til traktor – lyt med, når vi undersøger vores nære fortid og mærker historiens vingesus.
Artiklen henvist til i episoden: https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/156961
Gæst: Tommy Dalgaard.
Tommy Dalgaard er professor ved Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, hvor han er med til at lede landskabs-forskningscentrene Land-CRAFT.dk og Sustainscapes.org og FN’s kvælstofekspertpaneler under UNECE TFRN. Han forsker i, hvordan landbrugets produktion, struktur og arealanvendelse spiller sammen med klima, miljø og samfund – og hvordan vi gennem viden, modeller og historiske perspektiver kan udvikle mere bæredygtige fødevaresystemer.
Kasper Bo Sørensen er vært på Jordtider, hvor han med et skarpt blik for detaljen og stor passion for videnskab, landbrug og kommunikation guider lytterne gennem spændende samtaler og fortællinger. Kasper har en baggrund som agrobiolog og arbejder til dagligt som videnskabelig assistent på Instituttet for Agroøkologi på Aarhus Universitet. Han brænder for at gøre komplekse emner tilgængelige for alle og med en stoisk ro, nysgerrighed og faglig tyngde skaber han et rum for fordybelse og perspektiv.
SustainScapes former fremtidens landskaber ved at dykke ned i, hvordan ændringer i arealanvendelse og klima gennem historien har påvirket biodiversiteten i Danmark, og det landskab jordbruget er en del af. Med denne viden udvikler centeret nye værktøjer, der kan bane vejen for effektiv naturgenopretning. Gennem lokale, bæredygtige løsninger, som samtidig styrker biodiversiteten, klimaet og produktionen, skaber SustainScapes et solidt fundament for borgeres og beslutningstageres arbejde mod en grønnere og mere bæredygtig fremtid. Centeret er finansieret af Novo Nordisk Challenge Programmet, og ledes af Aarhus Universitet Institut for Biologi v/ Centerleder Signe Normand, i tæt samarbejde med Institut for Agroøkologi, som er vært for Jordtider og centerets særlige fokus på landbrugslandskabets udvikling (kontakt: Sustainscapes co-centerleder Tommy Dalgaard, der desuden er co-PI for Land-CRAFT.dk Centeret for Landskabsforskning i jordbrugets bæredygtige udvikling).
