”Der var fem ærter i en ærtebælg, de var grønne og bælgen var grøn, og så troede de, at hele verden var grøn, og det var aldeles rigtigt!” – sådan begynder H.C. Andersens eventyr ”Fem fra en ærtebælg”. Havde H.C. Andersen levet i dag kunne hans eventyr meget vel være blevet inspireret af diskussioner og indlæg fra den nyligt afholdte frøkonference ved Middelbart.

Her var omkring 100 frøavlere, konsulenter og forskere fra Danmark, New Zealand, Frankrig og USA samlet for at diskutere emner med relation til frøproduktion. Konferencen, der var arrangeret af Frøsektionen i Landbrug & Fødevarer, Aarhus Universitet og SEGES, inkluderede indlæg vedr. emner som rammevilkår, udvikling i dyrkningspraksis inden for de seneste fem år, herbicidresistens, maskiner og udstyr i frøproduktionen, bestøvning samt spændende fremtidsaspekter.

Konferencen var et levende eksempel på, hvor vigtige personlige arrangementer er for vidensdeling mellem professioner med forskellig baggrund (eks. frøavlere, konsulenter og forskere). Fra tidlig morgen til sen aften blev alle mulige aspekter af frøavl diskuteret på såvel dansk som engelsk og det blev tydeligt for deltagerne, at der i høj grad kan drages sammenlignelige paralleller mellem danske og udenlandske produktionsforhold – og igennem gode diskussioner få draget konklusioner og nye erfaringer, der kan inddrages enten direkte i produktionen eller i kommende forsøgsprojekter.

”Det er fantastisk at arbejde inden for et område, hvor frøavlere, rådgivere, forskere og politikere kan mødes for en god dialog – og så oven i købet med deltagelse fra de tre betydeligste frøproducerende områder. Der er fælles udfordringer, som kræver grundige undersøgelser, men der er sørme også meget iderigdom og innovation.”, Birte Boelt.

”Resultater fra New Zealand og Oregon viser, at den optimale kvælstofmængde i f.eks. almindelig rajgræs i dag ikke er meget forskellig mellem New Zealand, Oregon og Danmark. Danske frøavlere producerer frø under strenge kvælstofrestriktioner. Restriktioner er tilsyneladende på vej på New Zealand, mens det i Oregon stadig er op til den enkelte frøavler at vurdere, hvor meget kvælstof der skal tilføres.”, René Gislum.

Konferencen ydede optimale betingelser for spændende vidensdeling og erfaringsudveksling mellem såvel landmænd, konsulenter og forskere fra hele verden, og hvis man alene lyttede på snakken i pauserne var dagene en succes. Sjældent er der blevet snakket så intenst om frøproduktion på Fænø Park ved Middelfart. Pralen stod heller ikke tilbage – et ofte diskuteret emne var nemlig, hvorvidt verdens bedste frøproduktion lå i Oregon, på New Zealand eller i Danmark – og her kunne alle deltagerne blive enige om, at alle hver især med deres geografiske udfordringer kunne lære af hinandens erfaringer.

Deltog du i årets frøkonference eller missede du de spændende indlæg, så er der ifølge Thor Gunnar Kofoed intet at frygte: ”hvis det står til mig, kan vi ses igen til den næste danske frøkonference om 2-3 år”. Vi ses.