Baggrund
De to snudebillearter hvidkløversnudebillen og kløvergnaveren er almindeligt forekommende i hvidkløverfrømarker. Ubehandlet vil de i de fleste år give anledning til alvorlige udbyttetab - i gennemsnit 40% - og i enkelte år vil frøudbytte blive helt ædt op af snudebillerne. Det ser vi af og til i de økologisk dyrkede marker.
Generelt vil man kunne bekæmpe snudebillerne med 2-3 årlige insekticidsprøjtninger. Til det brug har man pyrethroiderne, som endnu er effektive. Problemet er imidlertid, at man risikerer at snudebillerne i løbet af en kortere årrække bliver resistente over for disse midler. Det fænomen har vi set med glimmerbøsserne i raps. Store dele af glimmerbøssepopulationerne er nu højresistente over for pyrethroiderne, og må derfor bekæmpes med insekticider med en anden virkningsmåde, som de så også risikerer at blive resistente overfor.
For at komme denne udvikling i forkøbet, vil det være ønskværdigt at have bekæmpelsesmidler med to forskellige virkningsmekanismer til rådighed. Man kan således anvende Karate (pyrethroid) ved den første sprøjtning og Biscaya (neonicotinoid) ved den anden sprøjtning. En sådan vekslen mellem to forskellige insekticider, vil stort set eliminere risikoen for resistensudvikling.
Det er i dag tilladt at anvende Karate men ikke Biscaya til bekæmpelse af snudebiller i hvidkløverfrø. Dette projekt skal derfor frembringe data, der viser effektiviteten af de to insekticider, såvel som data der kan give grundlag for en off-label godkendelse af Biscaya.
I foråret 2009 udførte vi et lille laboratorieforsøg med AquaPy til bekæmpelse af hvidkløversnudebiller. Det havde god effekt mod hvidkløversnudebiller. AquaPy indeholder pyrethrum, som er det oprindelige pyrethroid udvundet fra Chrysantemum. Det er således godkendt til økologisk jordbrug og ikke farligt for bier. Problemet med AquaPy er, at det aktive stof pyrethrum er ustabilt, så det er koblet til et andet stof - piperonylbutoxid, som ikke er godkendt i økologisk jordbrug. Imidlertid har firmaet Bayer A/S fundet et stof som kan godkendes. Det vil derfor være ønskværdigt at lave forsøg med en ny formulering af AquaPy med henblik på at finde et effektivt middel mod kløversnudebiller i økologisk dyrket hvidkløver, således at de kan høste betydeligt større udbytter.
Indhold
Projektet er 3-årigt, således at der det første forsøgsår foretages laboratorie- og væksthusforsøg samt anlægning af markarealer til snudebillebekæmpelse i hvidkløverforsøg. Det andet og tredje forsøgsår udføres markforsøg på bagrund af første års resultater.
Laboratorie- og væksthusforsøg udføres af Institut for Plantebeskyttelse og skadedyr (Seniorforsker Lars Monrad Hansen) mens test i markforsøg udføres i samarbejde med Institut for Genetik og Bioteknologi (Forskningsleder Birte Boelt).
Laboratorie- og væksthusforsøg
I foråret 2010 indsamles en større mængde hvidkløversnudebiller og kløvergnavere, som holdes i opdræt i vores insektarium indtil de skal anvendes til forsøg.
1. Laboratorieforsøg.
Her udføres forsøg i store petriskåle uden hvidkløver. Der tilsættes 10 snudebiller til hver skål, og resultatet opgøres efter 24 timer.
Der testes i alt 3 midler: 1. Karate, 2. Biscaya og 3. Pyrethrum
Midlerne testes i forhold til de anbefalede normaldoseringer med koncentrationer på 0.25, 0.50, 1.0 og 2.0 med henblik på at finde den værdi, som slår 50% af individerne ihjel - den såkaldte LD50-værdi. Herudover testes også demineraliseret vand som kontrol. Der laves i alt 4 gentagelser.
2. Væksthusforsøg
Her udføres forsøg i plastikbakker, hvori der er plantet hvidkløver. Der tilsættes 10 snudebiller til hver skål, og resultatet opgøres efter 24 timer. Her testes de samme midler og doseringer, som i laboratorieforsøget.
Markforsøg
På Forskningscenter Flakkebjerg etableres forsøg i foråret 2010 og 2011 med én hvidkløversort udlagt i vårbyg. Frøhøst gennemføres i 2011 og 2012. Forsøgene anlægges som GEP-forsøg, så de kan danne grundlag for off-label godkendelser.
Forsøgsplan
Behandlinger udføres med anbefalet dosering og med 2-3 sprøjtninger afhængig af forekomst af skadedyr. Første sprøjtning gennemføres, når blomsterknopperne er synlige i bladhjørner og anden sprøjtning ca. 2 uger senere.
Antallet af hvidkløversnudebiller og kløvergnavere bestemmes.
Umiddelbart inden høst registreres antal kløver-blomster pr. arealenhed og deres modenhedsgrad. Frøudbytte bestemmes og der foretages en vurdering af andelen af beskadigede frø.
Parcelstørrelse er 20 m2 og forsøget anlægges med 4 gentagelser.
