Forskningsprogrammets overordnede formål er at undersøge effekter af forventede klimaændringer i relation til dyrkning af markfrø, samt at forbedre frøudbytte og produktkvalitet i mark- og havefrø. Der er endvidere et væsentligt fokus på at udvikle og udbygge formidlingsaktiviteter.
Forskningsprogram frøavl 2009-2013 består af følgende projekter, som alle har opnået støtte fra Direktoratet for FødevareErhverv (Innovationsloven):
Forskningsprogram frøavl 2009-2013 er en videreførelse af forskning og udviklingsaktiviteter inden for mark- og havefrø, og består af følgende fem projekter:
1. Klimaændringernes betydning for den fremtidige dyrkning af græs- og kløverfrø
Projektet vil kortlægge udbredelse og økonomisk betydning af fremtidige potentielle skadevoldere, dvs. skadedyr, svampesygdomme og ukrudt. Projektet vil endvidere vurdere, om der vil ske en ændring i hvilke arter, vi kan dyrke, eksempelvis som følge af manglende vernalisering af visse græsarter, og om højere temperaturer vil give mulighed for at dyrke mere varmekrævende kløver- og bælgsædsarter. Alle resultater fra projektet lægges løbende ud på internettet, så avlere og konsulenter har adgang til opdateret information om nye skadegørere. I slutningen af projektperioden vil der blive produceret en række artikler til danske frøavlstidsskrifter og Plantekongressen.
2. Klimaændringer - optimal gødskning af frøgræsafgrøder
Dette projekt har til formål at udvikle tilpassede dyrkningsstrategier i græsfrøavl i henhold til ændrede klimaforhold, som bl.a. vil betyde en længere vækstsæson. Projektet vil generere svar på aktuelle praktiske problemstillinger som f.eks. mængde og tidspunkt for tilførsel af kvælstof i efteråret, og effekt af snitning af frøgræshalm contra udnyttelse af restprodukter til bioenergi på jordens frugtbarhed. Sidstnævnte vurderes i forbindelse med udarbejdelse af miljøvurdering for græsfrøproduktion.
3. Forbedret konkurrenceevne for frøsektoren - højere frøudbytter i almindelig rajgræs og strandsvingel
Almindelig rajgræs er den mest anvendte fodergræs i Europa, og strandsvingel er en forholdsvis ny art i dansk frøavl, men den forventes en stigende udbredelse på grund af sin tørketolerance.
Projektet vil generere den nødvendige viden for at opnå højere frøudbytter i almindelig rajgræs og strandsvingel. Gennem samarbejde med de tre produktionsfirmaer inden for markfrø, Videncenter for Landbrug, Landscentret og Aarhus Universitet udvikles dyrkningsstrategier, hvor vækstregulerende foranstaltninger alene anvendes under de vækstbetingelser, hvor indsatsen resulterer i en udbytteforøgelse eller en mere dyrkningssikker produktion. Dette resultat søges opnået gennem detaljerede studier af frøgræssers respons på vækstregulerende foranstaltninger under henholdsvis varierende klimaforhold, forskellige næringsstoftildelinger og varierende jordfugtighed.
4. Rent græsfrø til græsplæner og golfgreens
Projektets formål er at sikre grundlaget for en fortsat produktion af kvalitetsgræsfrø til græsplæner og golfgreens. Kravene til renhed i handelsvaren er meget høje på dette marked, og som følge af stigende problemer med græsukrudt i græsfrømarkerne er det blevet vanskeligere at leve op til disse krav. I projektet vil fokus være på at udvikle integrerede ukrudtsbekæmpelsesstrategier, hvor der ikke kun fokuseres på bekæmpelsesmulighederne i frøafgrøden, men hvor hele sædskiftet inddrages i strategien.
5. Produktudvikling - grønsagsfrø til babyleaf produktion
Projektets formål er at udvikle høj-kvalitetsfrø til en ny type af grønsager – babyleaf salat, som er et af de nye grønsagsprodukter. Babyleaf salat har fået en meget stor udbredelse, og én af de grønsagstyper, som anvendes i stor udstrækning, er spinat. Denne udvikling har medført en markant stigning i efterspørgslen og dermed i produktionen af spinatfrø. I samarbejde med de tre danske havefrøfirmaer Vikima, Jensen Seed og Dæhnfeldt udvikles dyrkningssystemer, som sikrer en højere frøkvalitet bl.a. via anvendelse af biosanerende afgrøder. Projektet indeholder et ph.d.-studie, hvor ny teknologi evalueres med henblik på at udvikle en metode til prædiktion af spireevne – en kvalitetsanalyse som for øjeblikket er meget ressourcekrævende og vanskeligt reproducerbar mellem forskellige laboratorier.
