Aarhus Universitets segl

Bekæmpelse af snudebiller i hvidkløver

Projektansvarlig: Lars Monrad Hansen
Email: LarsM.Hansen@agrsci.dk


De to snudebillearter hvidkløversnudebillen og kløvergnaveren er almindeligt forekommende i hvidkløverfrømarker. Ubehandlet vil de i de fleste år give anledning til alvorlige udbyttetab – i gennemsnit 40% - og i enkelte år vil frøudbytte blive helt ædt op af snudebillerne. Det ser vi af og til i de økologisk dyrkede marker.

Generelt vil man kunne bekæmpe snudebillerne med 2-3 årlige insekticidsprøjtninger. Til det brug har man pyrethroiderne, som endnu er effektive. Problemet er imidlertid, at man risikerer at snudebillerne i løbet af en kortere årrække bliver resistente over for disse midler. Det fæ-nomen har vi set med glimmerbøsserne i raps. Store dele af glimmerbøssepopulationerne er nu højresistente over for pyrethroiderne, og må derfor bekæmpes med insekticider med en anden virkningsmåde, som de så også risikerer at blive resistente overfor.

For at komme denne udvikling i forkøbet, vil det være ønskværdigt at have bekæmpelsesmid-ler med to forskellige virkningsmekanismer til rådighed. Man kan således anvende Karate (py-rethroid) ved den første sprøjtning og Biscaya (neonicotinoid) ved den anden sprøjtning. En sådan vekslen mellem to forskellige insekticider, vil stort set eliminere risikoen for resistensud-vikling.

Det er i dag tilladt at anvende Karate men ikke Biscaya til bekæmpelse af snudebiller i hvidklø-verfrø. Dette projekt skal derfor frembringe data, der viser effektiviteten af de to insekticider, såvel som data der kan give grundlag for en off-label godkendelse af Biscaya.

I foråret 2009 udførte vi et lille laboratorieforsøg med AquaPy til bekæmpelse af hvidkløver-snudebiller. Det havde god effekt mod hvidkløversnudebiller. AquaPy indeholder pyrethrum, som er det oprindelige pyrethroid udvundet fra Chrysantemum. Det er således godkendt til økologisk jordbrug og ikke farligt for bier. Problemet med AquaPy er, at det aktive stof pyreth-rum er ustabilt, så det er koblet til et andet stof - piperonylbutoxid, som ikke er godkendt i økologisk jordbrug. Imidlertid har firmaet Bayer A/S fundet et stof som kan godkendes. Det vil derfor være ønskværdigt at lave forsøg med en ny formulering af AquaPy med henblik på at finde et effektivt middel mod kløversnudebiller i økologisk dyrket hvidkløver, således at de kan høste betydeligt større udbytter.

Indhold

Projektet er 3-årigt, således at der det første forsøgsår foretages laboratorie- og væksthusfor-søg samt anlægning af markarealer til snudebillebekæmpelse i hvidkløverforsøg. Det andet og tredje forsøgsår udføres markforsøg på bagrund af første års resultater.

Laboratorie- og væksthusforsøg udføres af Institut for Plantebeskyttelse og skadedyr (Senior-forsker Lars Monrad Hansen) mens test i markforsøg udføres i samarbejde med Institut for Genetik og Bioteknologi (Forskningsleder Birte Boelt)

I foråret 2010 indsamles en større mængde hvidkløversnudebiller og kløvergnavere, som hol-des i opdræt i vores insektarium indtil de skal anvendes til forsøg.

1. Laboratorieforsøg.

Her udføres forsøg i store petriskåle uden hvidkløver. Der tilsættes 10 snudebiller til hver skål, og resultatet opgøres efter 24 timer.

Der testes i alt 3 midler: 1. Karate, 2. Biscaya og 3. Pyrethrum

Midlerne testes i forhold til de anbefalede normaldoseringer med koncentrationer på 0.25, 0.50, 1.0 og 2.0 med henblik på at finde den værdi, som slår 50% af individerne ihjel – den såkaldte LD50-værdi. Herudover testes også demineraliseret vand som kontrol. Der laves i alt 4 gentagelser.

2. Væksthusforsøg

Her udføres forsøg i plastikbakker, hvori der er plantet hvidkløver. Der tilsættes 10 snudebiller til hver skål, og resultatet opgøres efter 24 timer. Her testes de samme midler og doseringer, som i laboratorieforsøget.