Projektets baggrund - hvorfor er der behov for handling

AU Flakkebjerg har i en række markforsøg bestemt halmmængden (tørstof og kulstof) efter frøhøst og vi kan derfor beregne mængden af kulstof der fjernes i de situationer hvor halmen fjernes efter frøhøst. Fjernelse af kulstof fra sædskiftet kan på sigt føre til en dårligere jordkvalitet og dermed til lavere udbytter, og specielt i de områder af Danmark hvor de finere græsser dyrkes (region Sjælland). Effekten af fjernelse af kulstof på jordens frugtbarhed er en langvarig proces, og man bør derfor udnytte sædskifter med frøgræsafgrøder hos frøavlere til indsamling af data.

Projektets formål og forventningerne til effekten af projektets indsats

Vi vil derfor foreslå en 3 års forsøgsserie hvor der placeres sugeceller, udtages jordprøver og hvis det er muligt indsamles vandprøver fra drænudløb hos udvalgte frøavlere. Sugecellerne skal opsamle det nedsivende vand som efterfølgende analyseres for kvælstof og fosfor. Jordprøverne skal analyseres for kulstof og organisk materiale. Vandprøver fra drænudløb analyseres for kvælstof og fosfor. Ved hver enkelt mark skal nedbør registreres gennem sæsonen og jordtypen skal bestemmes. Det er også vigtigt, at kende de foregåendes års afgrøder, udbytter og mængder af gødning som er tilført.

Projektets indhold - projektaktiviteter og forventede resultater - hvordan skal effekterne skabes

Der udvælges 10-20 marker med almindelig rajgræs og 10-20 marker med rødsvingel.  Markerne skal have varierende alder og være fra sædskifter, hvor frøgræs har været dyrket i flere år og fra sædskifter hvor frøgræs er en ny afgrøde. Det vil være en fordel hvis udløb fra eventuelle drænrør kendes. Der graves sugeceller ned i markerne i efteråret før første frøhøst som tømmes efter en tilstrækkelig mængde nedbør, og der udtages jord- og planteprøver umiddelbart efter høst. Jord- og planteprøver analyseres for kvælstof og vandprøver analyseres også for fosfor.