Aarhus Universitets segl

Kvælstof til forårsafpudset rajgræs

Projektets baggrund - hvorfor er der behov for handling

I forbindelse med undersøgelser om anvendelse af vækstreguleringsmidlet Moddus i almindelig rajgræs tyder foreløbige resultater på, at effekt af Moddus afhænger af mængden af bladmasse i afgrøden på sprøjtetidspunktet. En måde at reducere bladmassen forud for behandling er en tidlig afpudsning i foråret. Imidlertid vil man på den måde fjerne en del af den forårsudbragte kvælstof, og afgrøden har dermed få behov for en supplerende tildeling.

Projektets formål og forventningerne til effekten af projektets indsats

At bestemme behovet for supplerende kvælstof i forårsafpudset rajgræs til frø.

Projektets indhold - projektaktiviteter og forventede resultater - hvordan skal effekterne skabes

Faktor 1: Sorter

  1. Foxtrot
  2. Glencar

Faktor 2: Behandlinger

  1. 140 kg N/ha ved vækststart ca. 1. april
  2. 140 kg N/ha ved vækststart ca. 1. april + N tildelt efter fortyndingskurve
  3. 170 kg N/ha ved vækststart ca. 1. april
  4. 170 kg N/ha ved vækststart ca. 1. april + N tildelt efter fortyndingskurve
  5. Afpudsning, 90 kg N/ha ved vækststart ca. 1. april +
    tildeling af N, som fraført
  6. Afpudsning, 90 kg N/ha ved vækststart ca. 1. april +
    tildeling af N, som fraført + 30 N til Foxtrot og 45 N til Glencar
  7. Afpudsning, 90 kg N/ha ved vækststart ca. 1. april +
    tildeling af N, som fraført + 60 N til Foxtrot og 90 N til Glencar