Aarhus Universitets segl

En ny spinat-frø succes

Projektleder : Birte Boelt

1.1       Projektets formål og indhold

Denne ansøgning vedrører Frøafgiftsfondens medfinansiering for 2015 i projektet ”En ny spinat-frø succes”. Spinatfrø er den største havefrøafgrøde i Danmark og repræsenterer en eksportværdi på 180 mio. kr. Produktionen i Danmark udgør 75 % af verdens forbrug af spinatfrø.

Projektet har tre formål: 1) kontrol af ukrudt i spinat til frø, 2) sikring af frøets kvalitet i spinatfrøproduktionen og 3) identificere nye havefrøarter til produktion i Danmark.

  1. Ukrudtskontrol: Projektet skal gennem flerårige dyrkningssystemer finde løsninger til, hvordan ukrudtet reduceres og hvordan ukrudtet kontrolleres med et minimalt herbicidforbrug. Målet er at opnå en effektiv ukrudtsbekæmpelse med mindre brug af pesticider.
  2. Kvalitet: Projektet skal gennem aktiviteterne sikre, at frøet lever 100 % op til kundernes kvalitetskrav. Målene kan inddeles i
    1. at finde en billig og effektiv metode til test af jord og frø,
    2. at finde en billig og effektiv metode til behandling af inficeret jord og frø.
    3.  Nye havefrøarter: Projektets nytænkning består bl.a. i at introducere, udvikle og afprøve nye havefrøafgrøder i Danmark. Projektet skal finde mindst én ny havefrøart, som har potentiale til at blive en succes på linje med spinatfrø.

1.2       Projektets baggrund og formål (maksimalt 10 linjer)

Halvdelen af Danmarks spinatfrøareal er under stigende ukrudtstryk (fra især spildraps), hvilket vanskeliggør produktionen på de berørte 2.500 ha. I øjeblikket anvendes Asulox på dispensation, hvilket ikke er en permanent løsning. Målet er at opnå en effektiv ukrudtsbekæmpelse med reduceret pesticidforbrug.

Kvalitet: Projektet skal gennem aktiviteterne sikre, at frøet lever 100 % op til kundernes kvalitetskrav. Målene kan inddeles i 1) at finde en hurtig og effektiv metode til test af jord og frø og 2) at finde en effektiv metode til behandling af inficeret jord og frø.

Nye havefrøarter: Spinat er langt den største havefrøafgrøde i Danmark, og branchen vil være mindre sårbar med en produktion af flere arter. Projektets nytænkning består bl.a. i at introducere, udvikle og afprøve nye havefrøafgrøder i Danmark. Projektet skal finde mindst én ny havefrøart, som har potentiale til at blive en succes på linje med spinatfrø.

1.3       Projektets aktiviteter

Projektets aktiviteter er opdelt i fire arbejdspakker:

1.3.1       AP2. Flerårige dyrkningssystemer til reduktion af ukrudtsforekomst i spinat og mindre herbicidforbrug

Leder: Solvejg K. Mathiassen.

Formål: at udvikle et eller flere dyrkningssystemer, der kan reducere og bekæmpe ukrudt i spinat til frø.

Ideen er at udtynde jordens frøpulje året før dyrkning af spinat. Dette opnås ved at få mest muligt ukrudt til at spire i forfrugtsåret og efterfølgende bekæmpe de fremspirede ukrudtsplanter ved gentagne radrensninger. Der fokuseres på at reducere frøpuljen i de rækker, hvor spinaten skal sås. I spinatfrøåret skal så lidt ukrudt som muligt spire i de afgrødefri striber, hvilket anvendelse af direkte såning uden forudgående jordbehandling medvirker til.

De væsentligste aktiviteter i projektet er afprøvning af forskellige dyrknings- og etableringsmetoder i spinat til frø. Aktiviteterne er bl.a. følgende: Pløjefri dyrkning/direkte såning af spinat efter forudgående ukrudtsbekæmpelse i forfrugten og efterafgrøde og gentagne jordbehandlinger til gradvis reduktion af jordens pulje af ukrudtsfrø.

I 2015 gentages markforsøg med de modifikationer, som er aftalt ved projektmøder.

1.4       AP3. Identifikation og bekæmpelsesstrategi mod sædskiftesygdomme i spinat

Leder: Merete Halkjær Olesen

Formål : at finde hurtige og sikre metoder til at teste jord og frø for svampeinfektion, samt at finde en effektiv metode til behandling af inficeret jord og udsæd.

Udvikling af en hurtig og sikker metode til at bestemme smittetryk i jord og på frø betyder meget for dansk havefrøproduktions konkurrrenceevne.

I projektet indgår bl.a. afprøvning af følgende metoder til analyse af jord og frø:

  • inkubering, mikroskopering og identifikation af svampe
  • dyrkning af indikatorplanter
  • multispektral billedanalyse og nær infrarødt spektroskopi

 

I projektet indgår bl.a. afprøvning af følgende metoder til at reducere inficeret jord og frø:

  • kemisk eller fysisk sterilisering af smitte af svampene Verticillium og Fusarium
  • brug af jordmidler (antagonister)
  • dyrkning af sanerende afgrøder (samarbejde med AP2)

I 2015 fortsættes indsamling og analyse af jordprøver fra produktionsmarker samt undersøgelser af metoder til detektion af smittetryk i jord.

1.4.1       AP4. Pak choi - en ny succes?

Leder: Birte Boelt

Formål: at undersøge om Pak choi har potentiale til succes på linje med spinat til frø.

AP 4 skal identificere og afprøve dyrkningen af nye havefrøarter, som eksempelvis Pak choi.

Indledningsvis identificeres nye potentielle afgrøder i samarbejde med havefrøfirmaerne. Efterfølgende udarbejdes specifikke planer for dyrkningsforsøg.

For at f.eks. Pak choi kan blive en succes, skal der udfordringerne i relation til bl.a. hybridfrøproduktion undersøges. Frøsætningen i Pak choi fremmes af lav temperatur og lange dage, eller en kombination af disse faktorer, så det danske klima er på mange måder ideélt. Men i forhold til de forskellige typer og i relation til timingen af blomstring i hybridfrøproduktion skal der udføres forsøg under kontrollerede forhold. Hér bestemmes de klimatiske faktorers betydning for blomstring, frøsætning og frøudvikling.

Målet med AP4 er, dels at fastslå om Pak choi-dyrkningen kan udvikles til et niveau som spinat til frø, dels at udarbejde velafprøvede dyrkningsvejledninger til frøavlerne.

I 2015 fortsættes afprøvning af frøbehandlinger til fremskyndelse af potentielle havefrøafgrøders reproduktive udvikling.

1.4.2       AP5. Identifikation af nye babyleaf-arter

Leder: Lise C. Deleuran

Formål: at identificere nye havefrøarter til babyleaf produkter.

Sammen med relevante aktører identificeres nye arter, der kan have interesse for dansk frøproduktion og videre som babyleaf produkt. Som udgangspunkt arbejdes med Pak Choi og bladbeder. Andre arter som Amaranth, rød nervet syre, portulak, bladbeder, forskellige ærte-typer m.fl. kan være interessante, men umiddelbart forventes de, at have et væsentligt mindre potentiale.

Der gennemføres semi-strukturerede kvalitative analyser med relevante aktører i jord til bord værdikæden med henblik på at introducere et slutproduktperspektiv. Slutproduktværdi bør reflekteres i den enkelte arts iboende kvalitet, men samtidig også i et økonomisk balanceret fokus på pris og værdi.

Arbejdspakkens hypotese baseres på, at man ved en øget interaktion i værdikæden (ny art til produkt) kan skabe øgede kompetencer og vækstpotentialer for den danske landbrugssektor. Det er ikke realistisk at formode at samspillet begynder ved frøproduktionen eller ender ved forbrugerne. Der bør snarere være tale om et princip, hvor fokus i hele kæden er på slutproduktet for at skabe samlet værditilvækst. Et samspil i hele kæde opstår ikke af sig selv, men er et centralt tema, når man vil tænke innovation og øget vækst ind i landbrugssektoren. De specificerede aktiviteter i arbejdspakken tager udgangspunkt i denne simplificerede model.

I 2015 gennemføres prøvedyrkning af nye babyleaf-arter.