Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

3030 i 2020 – mere græsfrø med relativt mindre input

Projektleder : Birte Boelt

1.1       Projektets formål og indhold

Projektet skal udbygge Danmarks internationale førerposition på græsfrøområdet gennem opnåelse af højere udbytter med relativt mindre input. Målet er at øge frøudbyttet med 30 % i år 2020 samtidig med at anvendelsen af hjælpestoffer tilsammen reduceres med 30 % pr. kg produceret frø. Dette ambitiøse mål skal opnås gennem forskning, udvikling og demonstrationsaktiviteter inden for fire hovedområder, som af frøbranchen er udpeget som de største udfordringer inden for en 5-10 årig horisont.

Den danske frøbranche er karakteriseret af et mangeårigt, tæt samarbejde mellem frøavlere, rådgivning, forskning/udvikling og frøfirmaer. Dette samarbejde sikrer, at hele værdikæden fra produktion til afsætning er involveret, og at projektets resultater indgår i rådgivningen af den enkelte frøavler allerede året efter, resultatet er frembragt.

1.2       Projektets baggrund og formål

Projektet skal generere informationer, som anvendes i en vugge-til-vugge beskrivelse af dansk frøavl til gavn for miljøet og for jordens fremtidige frugtbarhed. Overordnet adresserer projektet de to nye produktions-scenarier a: optimering af frøudbytte og -kvalitet på robuste arealer med høj kvælstofretentionsevne (AP2, AP3), b: reduktion af miljøbelastning på følsomme arealer med lav kvælstof-retentionsevne (AP4, AP5).

’3030 i 2020 – mere græsfrø med relativt mindre input’ skal udbygge Danmarks internationale førerposition på græsfrøområdet gennem opnåelse af højere udbytter med relativt mindre input. Målet er at øge frøudbyttet med 30 % i år 2020 samtidig med at anvendelsen af hjælpestoffer tilsammen reduceres med 30 % pr. kg produceret frø. Dette ambitiøse mål skal opnås gennem forskning, udvikling og demonstrationsaktiviteter inden for fire hovedområder, som af frøbranchen er udpeget som de største udfordringer inden for en 5-10 årig horisont.

1.3       Projektets aktiviteter

De faglige aktiviteter gennemføres opdelt i fire arbejdspakker:

1.3.1       AP2. Højere frøudbytte – mere ensartet blomstring, frøsætning og frøudvikling

Leder: Birte Boelt

Formålet med denne arbejdspakke er at øge udbyttet i de to største frøgræsarter almindelig rajgræs og rødsvingel ved at realisere en højere andel af det potentielle frøudbytte. Resultater fra dyrkningsforsøg viser, at mindre end halvdelen af de frø, som er dannet ca. 14 dage efter blomstring, bidrager til det endelige frøudbytte i almindelig rajgræs. Vi mangler viden om, hvad der sker med disse frø, og hvordan en større andel af dem kan bidrage til frøudbyttet.

I en forsøgsfacilitet, hvor blomstringen undersøges under kontrollerede forhold undersøges, hvad afbrudt blomstring betyder for frøudvikling og dryssespild. Moniteringer udført af rådgivere i de deltagende frøfirmaer skal bidrage til at afdække udstrækningen af blomstringstiden i forskellige sorter og i flere år på lokaliteter spredt over hele landet.

Der udarbejdes en model for blomstring, frøsætning og frøudvikling. Hensigten med modellen er, at frøavlere og rådgivere på baggrund af modelberegninger kan få et skøn for afgrødens tvemodenhed og derved kan tilrettelægge høst og efterbehandling så størst mulig andel af det potentielle udbytte realiseres. På baggrund af de mest betydende parametre i modellen planlægges dyrkningstekniske forsøg til forøgelse af frøudbyttet. Bl.a. gennemføres i samarbejde med AP5 forsøg til bestemmelse af optimal forårsgødskning i vækstreguleret rajgræs og rødsvingel.

Endvidere gennemføres udviklings- og demonstrationsaktiviteter til optimering af dyrkningsstrategi bl.a. med varierende plantetæthed, afpudsning/afgræsning, vækstregulering mm.

I 2015 gentages blomstringsundersøgelser i klimakammer, markforsøg med vækstregulering og der etableres forsøg til undersøgelse af skududvikling og blomstring under varierende plantetæthed.

1.3.2       AP3: Højere frøudbytte via varsling og bekæmpelse af rust

Leder: Lise Nistrup Jørgensen

Formålet med denne arbejdspakke er

  • at øge kendskabet til sortrustsvampens forekomst, smitteveje og betydning,
  • at udvikle og implementere strategier for monitering og bekæmpelse
  • at udvikle og validere et varslingssystem i praktisk frøavl.

 

Rustsvampe i rajgræs til frø har de seneste år fået større betydning for produktionen, og som noget nyt ser vi angreb af sortrust. Forsøg i almindelig rajgræs viser høje og rentable merudbytter for kemisk bekæmpelse, men der er stor variation i de opnåede merudbytter.

For at kunne håndtere sortrust i forsøg er der er behov for at kunne påføre smitten kunstigt. Derfor skal der udvikles metoder til opformering, rendyrkning og opbevaring af sortrust isolater, som indsamles fra marken. Derefter afprøves forskellige svampemidlers effekt på bekæmpelsen af rust, og tidspunkt for angrebets betydning for frøudbyttet bestemmes (i samarbejde med AP2).

Ovenstående suppleres med, at rådgivere foretager moniteringer af svampesygdomme i frømarker fordelt over hele landet, for på den måde at øge vidensniveauet omkring svampenes optræden og betydning i Danmark. Informationer fra disse moniteringer og bedømmelser i bekæmpelsesstrategiforsøg bruges til at udvikle og forbedre et varslingssystem for rustsygdomme i almindelig rajgræs og forbedre frøudbyttet.

I 2015 gentages markforsøg med kunstig smitte med sortrust, strategier til bekæmpelse af kron- og sortrust og endvidere fortsættes indsamling af data til udvikling af varslingssystem.

1.3.3       AP4: Integreret ukrudtsbekæmpelse - forebyggelse af herbicid-resistens i græs

Leder: Solvejg Kopp Mathiassen

Denne arbejdspakkes formål er at anvise veje til en markant reduktion af herbicidanvendelsen i frøafgrøder af rødsvingel og rajgræs. Dette opnås ved at udvikle

  • en strategi til at forhindre eller forsinke udvikling af herbicidresistens i rajgræs, agerrævehale, enårig rapgræs og væselhale
  • strategier for effektiv ukrudtsbekæmpelse i udlægs- og 1. frøavlsår, som muliggør flere års avl på samme udlæg

 

En forudsætning for at udvikle effektive resistensstrategier er, at øge viden om ukrudtsgræssers biologi herunder hvorledes specifikke arter udvikles ved forskellige udlægsmetoder, vernaliseringskrav, spirehvile samt ukrudtsfrøs overlevelse ved forskellige jordbearbejdningsmetoder. Denne viden anvendes til udvikling af en IPM strategi til reduktion af risikoen for udvikling af herbicidresistens i rajgræs, agerrævehale, enårig rapgræs og væselhale. Flere års avl på samme udlæg vil indgå i resistensstrategien, da det vil mindske selektionstrykket, idet det største herbicidforbrug ligger i udlægsåret.

I værkstedsarealer undersøges om afgrødernes konkurrenceevne over for ukrudt øges, når græsfrøudlæg foretages sammen med bælgplanter. Effekt af bælgplanters bioaktive stoffer og direkte konkurrence over for ukrudt undersøges. I de samme værkstedsarealer undersøges forskellige strategier til bekæmpelse af spildfrøplanter i forbindelse med flere års avl på samme udlæg.

Endvidere gennemføres udviklings- og demonstrationsaktiviteter, der vil understøtte frøproduktion efter principperne i integreret plantebeskyttelse, herunder anvendelse af behovsbestemte sprøjtestrategier, således at forbruget af ukrudtsmidlerne reduceres.

I 2015 etableres markforsøg med spildfrøbekæmpelse i alm. rajgræs samt screening af nye herbicider til bekæmpelse af græsukrudt i rødsvingel og rajgræs. Undersøgelser vedrørende udvalgte græsukrudtsarters spiringsbiologi fortsættes.

1.3.4       AP5: Frøgræs til forbedring af jordens frugtbarhed

Leder: René Gislum

Denne arbejdspakkes formål er, at kvantificere frøgræsmarkers miljøfremmende effekt i sædskiftet udtrykt ved bidrag til indlejring af kulstof i jorden og evne til reduktion af kvælstofudvaskning. Med verificerede input til de aktuelle modeller for kulstof i jorden (C-TOOL) og kvælstofudvaskning (N-LES4) kan græsfrømarkers positive effekt på jordens frugtbarhed udnyttes til højere udbytte og indtjening i den efterfølgende afgrøde og i sædskiftet generelt.

Aktiviteterne i denne arbejdspakke bliver indsamling og analyse af jordprøver fra praktiske frømarker og fra værkstedsarealer på AU-Flakkebjerg. Her undersøges kvælstofeffekt af isåede bælgplanter ved udlæg af frøgræs (samarbejde med AP4), afsluttede frøgræsmarkers evne til reduktion af kvælstofudvaskning, samt frøgræssets forfrugtsværdi i vinterhvede.

Det er endvidere arbejdspakkens formål at forbedre udnyttelsen af tilført kvælstof, uden at reducere frøudbyttet, for derved at sikre, at dansk frøavl er økonomisk bæredygtig samtidig med at kommende restriktioner i forbindelse med implementering af EU’s vandrammedirektiv efterleves. Dette vil blive gennemført i et samarbejde med AP2, som udviklingsaktiviteter til bestemmelse af optimal forårsgødskning i vækstreguleret rajgræs og rødsvingel.

Endvidere gennemføres gødningsstrategiforsøg, samt udviklings- og demonstrationsaktiviteter omkring optimal gødskning i rødsvingel og almindelig rajgræs udlagt i renbestand.

I 2015 starter forsøg med anvendelse af afsluttede frømarker af alm. rajgræs og rødsvingel til biomasseproduktion og i disse bestemmes nitratudvaskning samt forfrugtsværdi af alm. rajgræs til frø i vinterhvede og af rødsvingel i vinterraps.

1.4       Projektets mål / leverancer

Målet med ’3030 i 2020 – mere græsfrø med relativt mindre input’ er at udbygge Danmarks internationale førerposition på græsfrøområdet gennem opnåelse af højere udbytter med relativt mindre input. Målet er at øge frøudbyttet med 30 % i år 2020 samtidig med at anvendelsen af hjælpestoffer tilsammen reduceres med 30 % pr. kg produceret frø.

Inden resultater kan indgå i dyrkningsvejledninger til frøavlere, skal de være afprøvet under varierende klima- og dyrkningsforhold. Derfor gentages projektets markforsøg som hovedregel i tre år. For hovedparten af forsøgene vil 2015 være andet forsøgsår.