Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Udfordringer i produktion af korsblomstrede havefrøafgrøder

Projektleder : Birte Boelt

1.1       Projektets formål og indhold

Det er projektets formål at identificere de væsentligste udfordringer i dansk kålfrøproduktion samt teste forskellige insekticiders effekt mod glimmerbøsser og snudebiller.

Gennem litteraturstudier og kontakt til europæiske samarbejdspartnere identificeres de væsentligste udfordringer vedrørende kålfrøproduktion i Danmark.

Identificeres midler fra andre havefrøafgrøder testes disse med henblik at tilvejebringe data til en godkendelser og ligeledes testes Karate, Biscaya og Cythrin 500 i kombination, således at der i fremtiden er insekticider til rådighed med forskellige virknings-mekanismer for at imødegå resistensproblemer.

I laboratorie- og væksthusforsøg testes endvidere insekticider baseret på planteekstrakter.

1.2       Projektets baggrund og formål (maksimalt 10 linjer)

Efterspørgslen på kålfrø er stigende og ligeledes stigende er det danske areal med kålfrøproduktion. Glimmerbøsser og snudebiller er almindeligt forekommende skadedyr i kålfrøproduktion og kan give anledning til store udbyttetab. Generelt kan glimmerbøsser, snudebiller og de fleste andre skadevoldende insekter bekæmpes med 2-3 årlige insekticidsprøjtninger med pyrethroider, der endnu er effektive. Desværre er nogle glimmerbøssepopulationer blevet resistente over for pyrethroiderne, og det er derfor vigtigt at anvende insekticider med en anden virkningsmåde. Det vil derfor være ønskværdigt at have bekæmpelsesmidler med forskellige virkningsmekanismer til rådighed. Man kan således anvende et pyrethroid såsom Karate, Cythrin, eller Mavrik ved den første sprøjtning og Biscaya (neonicotinoid- midlet har den fordel, at det er vurderet ikke skadelig for bier, og dermed kan anvendes i biernes flyvetid) eller Plenum (som heller ikke har bimærke) ved anden sprøjtning. Vekslen mellem to eller flere forskellige insekticider, er med til at mindske risikoen for resistensudvikling. Efter revurderingen er Cythrin og Nexide CS blandt de dyreste pyrethroider.

1.3       Projektets aktiviteter

Med baggrund i litteraturstudier og diskussioner med interessenter i branchen vil hovedvægten i 2015 og 2016 blive lagt på markforsøg med henblik på at identificere nye muligheder for bekæmpelse af skadedyr i korsblomstrede afgrøder. Om muligt inkluderes det nye aktiv stof Sulfoxaflor i forsøgene. Ligeledes testes mulighederne for tidlig skadedyrsbekæmpelse via frøbehandling og påvirkning af afgrødens reproduktive udvikling ved anvendelse af forskellige vækstreguleringsmidler.

Markforsøg 2015 og 2016

I markforsøget screenes eksempelvis Plenum, Biscaya og Mavrik i forskellige kombinationer i markforsøg. Aktivstoffet Sulfoxaflor inkluderes, hvis det ved forsøgsplanlægningen i 2015 vurderes, at EFSA vil anbefale godkendelse i EU. Forsøget suppleres med frøbehandlinger og vækstreguleringer.

Behandlingerne udføres med anbefalet dosering og med 2-3 sprøjtninger afhængig af forekomst af skadedyr. Første sprøjtning gennemføres, når blomsterknopperne er synlige og anden sprøjtning ca. 2 uger senere.

Antallet af glimmerbøsser, snudebiller og andre væsentlige skadegørere bestemmes.

Umiddelbart inden høst registreres antal af skulper og deres modenhedsgrad. Frøudbyttet bestemmes, og der foretages en vurdering af andelen af beskadigede frø.

De endelige planer for markforsøgene udarbejdes i samråd med frøbranchen ved det foregående års vintermøde ved AU-Flakkebjerg.

1.4       Projektets mål / leverancer

Med projektet ønsker vi at imødegå problemer med skadedyr i kålfrøproduktion.  Vi vil gennem litteraturstudier og eksisterende europæiske netværk opsamle gode resultater og erfaringer fra praksis.