Projektleder: Birte Boelt
”Græsmarksbælgplanter - en ny eksportsucces” har til formål at skabe en ny eksportsucces inden for dansk produceret frø af hvidkløver, rødkløver og lucerne. Dansk produktion af hvidkløverfrø dækker for øjeblikket ca. 80% af EU’s produktion, medens rødkløverfrø kun dyrkes marginalt og lucerne, som er den største græsmarksbælgplante på det internationale marked, endnu ikke dyrkes i Danmark. Projektets mål er at øge frøudbyttet i hvidkløver med 100 kg pr. ha inden for en 10-årig periode, og derved øge dansk produktion samt mindske import til EU fra New Zealand. For rødkløver er målet at vi inden for en 10-årig tidshorisont opnår at placere 25% af EU’s samlede rødkløver-frøproduktion i Danmark og tilsvarende 10% af EU's samlede lucerne frøproduktion i Danmark.
”Græsmarksbælgplanter - en ny eksportsucces” har til formål at skabe en ny eksportsucces inden for dansk produceret frø af hvidkløver, rødkløver og lucerne. Dansk produktion af hvidkløverfrø dækker for øjeblikket ca. 80% af EU’s produktion, medens rødkløverfrø kun dyrkes marginalt og lucerne, som er den største græsmarksbælgplante på det internationale marked, endnu ikke dyrkes i Danmark. Projektets mål er at øge frøudbyttet i hvidkløver med 100 kg pr. ha inden for en 10-årig periode, og derved øge dansk produktion samt mindske import til EU fra New Zealand. For rødkløver er målet at vi inden for en 10-årig tidshorisont opnår at placere 25% af EU’s samlede rødkløver-frøproduktion i Danmark og tilsvarende 10% af EU's samlede lucerne frøproduktion i Danmark.
Optimerede dyrkningsmetoder
Formålet med denne arbejdspakke er, at øge gennemsnits frøudbyttet i hvidkløver med 100 kg pr. ha inden for en 10-årig tidshorisont, at udvikle og demonstrere en optimeret dyrkningsstrategi for rødkløver frøproduktion samt at bestemme dyrkningspotentialet for lucerne frøavl i Danmark.
Hvidkløver: Bestøvning, frøudvikling og høst er store udfordringer i hvidkløver frøavl. Koldt og fugtigt vejr under bestøvning og frøudvikling resulterer i få udviklede frø, og fugtigt vejr, når frøet er modent, forhindrer nedtørring af bladmassen. Derved spirer de færdigudviklede frø inden høst og er dermed ødelagte.
I projektet vil vi undersøge, under hvilke forhold indlejede familier af honningbier indsamler mest nektar (elektroniske vægte under bistader) og pollen (montering af pollenfælder på bistader). Vi vil undersøge, om bierne udfører bestøvningsopgaven med samme intensitet i store som små marker, og endelig monitere fordelingen mellem honning- og humlebier. Resultaterne sammenholdes med de høstede frøudbytter.
Endvidere vil vi videreudvikle og implementere en ny høstmetode i den praktisk frøavl. Forsøgsresultater ved AU-Flakkebjerg har vist at nedvisning med MCPA sikrer en hurtigere nedtørring af bladmassen. I projektet optimeres metoden ved afprøvning af tidspunkt for behandling og optimal dosering. Det undersøges endvidere om behandlingen har en positiv effekt på etableringsgraden af engrapgræs, som i mange tilfælde etableres i vårbyg/hvidkløver til frø. Undersøgelserne fortsætter i 2017.
Rødkløver: Udfordringen i rødkløver er, at gennemsnits udbytterne i praktisk frøavl er faldende med deraf følgende faldende interesse fra producenterne. Mens der i frøavlsforsøg ved AU-Flakkebjerg er opnået 803 kg frø pr. ha (gnsn. af perioden 2003-2012), er der i praksis tilsvarende høstet 250 kg frø pr. ha. Målet er, at danske frøavlere i såvel konventionelle som økologiske produktionssystemer skal opnå et frøudbytte på 500 kg pr. ha, hvilket er på niveau med de opnåede udbytter i Frankrig, der er EU’s største rødkløver frøproducent.
En af årsagerne til de vigende udbytter kan være en mangelfuld bestøvning, da der er en generel nedgang i antallet af humlebier i Danmark – særlig udtalt for de langtungede arter. Vi vil undersøge, om bierne udfører bestøvningsopgaven med samme intensitet i store som små marker, og endelig monitere fordelingen mellem honning- og humlebier. Endvidere ønsker vi at undersøge om honningbier kan stimuleres til større aktivitet i rødkløver ved at fjerne pollentavler fra staderne. Disse aktiviteter søges videreført i 2017.
Ved AU-Flakkebjerg undersøges muligheden for at etablere strandsvingel (Finelawn og Canavaro) sammen med vårbyg/rødkløver til frø (videreføres i 2017).
Lucerne: EU’s frøproduktion af lucerne er placeret i Frankrig, Italien, Spanien og Ungarn. De opnåede gennemsnitsudbytter i Frankrig er omkring 500 kg pr. ha, mens oplysningerne omkring høstede udbytter fra de øvrige lande er mangelfuld. Ved AU-Flakkebjerg har vi siden 2002 gennemført orienterende forsøg og her er opnået gennemsnitsudbytter på 344 kg pr. ha under økologiske dyrkningsforhold (gnsn. af 3-årigt forsøg) og 510 kg pr. ha under konventionelle dyrkningsforhold (gnsn. af 7 års forsøg). Af yderligere interesse er, at der i forsøgene ikke er konstateret skadedyr i afgrøden, hvilket er en stor udfordring for økologisk lucerne frøproduktion i Frankrig.
Ved AU-Flakkebjerg afprøves lucerne sorter af forskellig tidlighed og forskellige sortstyper for at undersøge variationen i blomstrings- og modningstid. Der udføres test med 14-15 sorter i tre år. Sorterne undersøges for nektarsekretion, og der foretages monitering af de bestøvende insekter. Endvidere undersøges muligheden for flere års frøproduktion på samme udlæg samt etablering af frøgræs (eksempelvis rødsvinge, strandsvingel, plænetype eller hundegræs) sammen med vårbyg/lucerne til frø.
Dyrkningsvejledning udarbejdes i samarbejde mellem frøfirmaer og AU-Flakkebjerg på baggrund af de i forsøgene opnåede resultater.
IKT formidlings- og læringsværktøj
I 2001 udpegede Erhvervsministeriet dansk frøavl som en national kompetenceklynge. Et af de styrkeforhold, som blev fremhævet, var samarbejdet mellem frøbranchen, vidensinstitutioner og offentlige myndigheder. En succesfuld klynge beskrives ved
Formålet med AP3 er at undersøge, hvorledes man kan styrke vidensformidlingen og vidensdeling igennem online erfaringsudveksling. Konkret vil vi udforske og afprøve nye IKT-kommunikationsmedier til at understøtte virtuelle ERFA-gruppemøder, hvor den enkelte frøavler kobles til et netværk af avlere, frøkonsulenter og forskere, så de kan dele situationsindtryk, billeder og erfaringer – vel at mærke uafhængig af tid og sted. Samtidig bliver erfaringer og resultater indsamlet og struktureret, så de dokumenterede data fra såvel praksis som forsøg bliver gjort tilgængelige på www.Frøforskning.dk.
Aktiviteterne i AP3 var primært orienteret mod producenter af rødkløver og lucerne, og i samråd med de deltagende firmaer er aktiviteterne inden for disse arter reduceret – og dermed også AP3.
I 2017 vil de indsamlede billeder og data blive gjort tilgængelige på www.Frøforskning.dk.
Projektets output er ny viden og erfaringer omkring frøproduktion i Danmark af de tre største græsmarksbælgplanter på globalt plan.
I 2017 leveres:
