Projektleder: Peter Hartvig
Udbuddet af herbicider til små afgrøder har efterhånden nået et kritisk lavt niveau. I mange afgrøder er den kemiske ukrudtsbekæmpelse baseret på ganske få aktivstoffer (f.eks. Command). De få muligheder gør branchen sårbar overfor ændringer i bestående godkendelser, og der er efterhånden et stort behov for at finde alternativer og supplement til de eksisterende herbicidmuligheder. I spinat, hvor fremtiden for Asulox er meget usikker, er det tvingende nødvendigt at udbuddet af herbicider øges, hvis Danmark også i fremtiden skal kunne fastholde sin position som verdens førende på området. De senere år har forsøg vist flere mulige produkter, men der er behov for fortsat afprøvning og udvikling af strategier, idet selektiviteten skønnes at være er lavere end de kendte produkter. Indenfor andre produktioner af havefrø end spinat har man ambitioner om at øge produktionen, men en forudsætning for at kunne tiltrække flere avlere, er at der kan tilbydes bedre muligheder for kemisk ukrudtsbekæmpelse end i dag. Målet med dette projekt er gennem flere markforsøg at kunne øge de erfaringer og viden, der er opnået i de foregående års forsøg, således at der de kommende år vil være basis for at kunne ansøge flere herbicidgodkendelser til mindre anvendelser indenfor havefrø.
Danmark er verdens førende indenfor produktion af spinatfrø, men står også markedsmæssigt stærkt indenfor produktion af andre arter af havefrø. Ukrudt er en af de største udfordringer i produktionen, og for at kunne fastholde og udbygge denne position er der behov for effektive bekæmpelsesmidler. Herbicidet Asulox har i gennem mange år været et centralt middel i spinatavlen, men fremtidsudsigterne er fortsat usikre, og midlet er gennem mange år anvendt på dispensation. Asulox er det eneste herbicid, der kan anvendes i spinat mod især korsblomstret ukrudt, kamille og pileurter, og er derfor et essentielt herbicid i spinatavlen. Formålet med projektet er at finde alternativer til Asulox og andre produkter, der kan supplere de nuværende herbicidmuligheder i spinat, men også i produktionen af andre havefrøarter er der behov for et større udbud af herbicider. Det gælder blandt andet indenfor produktion af Pak choi, men også andre af de mindre arter bør styrkes med hensyn til muligheder for kemisk ukrudtsbekæmpelse.
De senere års forsøg i spinat har vist flere produkter, der måske vil kunne indgå i fremtidens strategier mod ukrudt. Fælles for disse produkter er det imidlertid, at der er en reel risiko for at de kan skade spinaten, og at de skal anvendes inden spinatens og ukrudtets fremspiring (jordmidler), det vil sige inden behovet for pågældende middel kan fastslås. På grund af risikoen for skade bør disse midler derfor primært anvendes hvor der er behov, det vil sige at ukrudtsarter, som disse produkter er særligt gode til, skal være til stede på det pågældende areal. I projektet vil der derfor blive afprøvet en metode, hvorved et areals dominerende ukrudtsarter kan kvantificeres inden beslutning om valg af jordmiddel.
Projektet består af 3 delprojekter, i det følgende omtalt som ”Spinat”, ”Pak choi” og ”små afgrøder”.
Delprojektet ”spinat” er det største, og består af 3 forsøg, udstationeret hos avlere. Forsøgene indledes allerede i november-december 2016, hvor der udtages en overfladisk jordprøve efter vinterpløjning. Prøven skal sammen med jordprøver, udtaget i januar-februar og marts sættes til spiring til bestemmelse af arealets dominerende ukrudtsarter. På baggrund af prøven besluttes hvilket herbicid eller kombination af herbicider at der skal anvendes efter spinatens såning i et antal forsøgsled. Til sammenligning afprøves et antal andre herbicider eller kombination af herbicider, der fastsættes på baggrund af de senere års forsøgsresultater. Det drejer sig blandt andet om stofferne diflufenican, lenacil og metobromuron i kombination med Command. Efter fremspiring behandles med phenmedipham i forskellige splitkombinationer og med forskellige blandingspartnere, også baseret på tidligere års forsøgserfaringer.
Der registreres effekt på ukrudt af de forskellige strategier samt påvirkning af spinaten i form af visuelle skadesbedømmelser og registrering af frøudbytte. Desuden undersøges sammenhængen mellem jordprøverne og den faktiske fremspiring af ukrudt i marken med henblik på at kunne vurdere metodens potentiale som et muligt beslutningsstøtteværktøj.
Pak choi betragtes som en af de arter af havefrø, der har størst udviklingspotentiale med hensyn til øget produktion og eksport. Arten er imidlertid meget herbicidfølsom, og der er kun meget få midler godkendt. Herbicidfølsomheden er blevet bekræftet i 2015 og 2016, hvor især normal dosering af Command og Boxer har været i overkanten, mens kombination af de samme midler i reduceret dosering sammen med Galera har givet forholdsvis gode resultater. Lentagran WP, der er under godkendelse, har været afprøvet siden 2014, men skønnes ikke at være tilstrækkelig selektiv til at kunne anvendes i pak choi. Afhængig af den endelige forsøgsplans størrelse vil der blive udført 1 eller 2 forsøg.
Det sidste delprojekt ”små afgrøder” udgør, ifølge de senere års aftale med branchen om denne ansøgning, ca. 10-15 % af det samlede projekts budget. Andelen afspejler ikke den nuværende produktion, men sikrer at der også foregår en udvikling indenfor de arealmæssigt helt små afgrøder. De senere år er der i projektet udført et større matrixforsøg i 8 forskellige nyetablerede ”små” havefrøafgrøder (lupin, timian, bladbeder, kørvel, purløg, skorzonerrødder, kruspersille urte-chrysanthemum) med metobromuron, der er et nyt aktivstof, der er ansøgt i kartofler. På nuværende tidspunkt foreligger der dog endnu ikke en godkendelse af produktet, og derfor vil det først senere blive besluttet om disse forsøg skal fortsætte, eller der skal påbegyndes en ny forsøgsserie i små afgrøder. For eksempel er Galera i forskellige afgrøder blevet foreslået.
