Aarhus Universitets segl

Placeret kvælstof til græsfrøudlæg

Projektleder: Birte Boelt

Projektets formål og indhold

Projektets formål er at undersøge effekten af placeret gødning til en vårbyg dækafgrøde samt at undersøge om placeret gødning til udlæg af rødsvingel påvirker etableringsevnen. Overordnet er målet at opnå en bedre etableringsevne af rødsvingel udlagt i vårbyg, så frøafgrøden kan udnytte efteråret til at anlægge store, kraftige skud.

Forsøget gennemføres som et markforsøg ved AU-Flakkebjerg i to typer af rødsvingel.

Projektets resultater vil blive anvendt i forhold til beregning af økonomisk optimalt N-niveau i rødsvingel til frø.

Projektets baggrund og formål

Placeret gødning anvendes i stigende udstrækning til vårbyg, men det er endnu ikke undersøgt i hvilken udstrækning, denne etableringsmetode påvirker græsfrøudlægs etableringsevne. Ofte står græsfrøudlæg svagt umiddelbart efter høst af dæksæden, og forsøgsresultater viser merudbytter for tildeling af 30 kg N/ha ekstra efter høst af dæksæden. Problemstilling er aktuel for alle græsfrøafgrøder, som udlægges i vårbyg.

Selvom vi i 2016 har fået adgang til mere kvælstof er forsøget stadig relevant. Det er en fordel at få udlægget godt etableret allerede om foråret i udlægsåret frem for efter dæksædens høst, hvor det i nogle år kan være meget tørt.

Projektets formål er at undersøge effekten af placeret gødning til en vårbyg dækafgrøde samt at undersøge om placeret gødning til udlæg af rødsvingel påvirker etableringsevnen.

Projektets aktiviteter

Ved AU-Flakkebjerg etableres markforsøg med udlæg af to typer af rødsvingel (mark- og plænetype) i vårbyg. Forsøget afsluttes efter første frøavlsår.

Udlægsår:

Faktor 1: Rødsvingel
A:  Marktype, Maxima
B:  Plænetype, Calliope

Faktor 2: Gødning i udlægsår
1.  Gødning bredspredt 90 N
2.  Placeret gødning 60 N til vårbyg + 30 N bredspredt
3.  Placeret gødning 90 N til vårbyg
4.  Placeret gødning 60 N til vårbyg + 30 flydende N til udlægget
5.  Placeret gødning 90 N til vårbyg + 30 flydende N til udlægget
6.  Gødning bredspredt 90 N + 30 kg N/ha efter høst af dæksæden

Efter høst af vårbyg fjernes vårbyghalmen og der gødes efter aktuel dyrkningsvejledning til rødsvingel.

Første frøavlsår:
Frøudbytte bestemmes.

Registreringer:
Plantebestand efterår og forår
Karakter for lejesæd ved blomstring og forud for høst
Antal fertile skud (0,5 x 0,5m)
Eventuelt visuel karakter for bundgræs.

Høstprøver:
Dæksædsudbytte (kerne og halm)
Rødsvingel frøudbytte.
Halm tørstofudbytte.

Projektets mål / leverancer

Projektet vil levere:

  • Markforsøg til fremvisning ved sommermarkvandring for konsulenter
  • Foreløbige resultater til præsentation ved vintermøder for konsulenter