Projektleder: Peter Kryger Jensen
Projektets formål er at undersøge to aspekter af væselhales biologi, spiringsdynamik af frø samt vernalisering/livsvarighed, begge forhold der har betydning for bekæmpelse og forebyggelse af arten.
Undersøgelser af spiringsdynamik skal belyse den tidsmæssige spiring af væselhalefrø i efterårssituationen samt forløbet af spirehvile, samt hvorvidt spiring kan beskrives ud fra modeller der er baseret på vejrdata i form af temperatur og fugtighed, således at bekæmpelsesmetoder kan times på basis af forventet fremspiringstidspunkt. Formålet er at resultaterne kan anvendes til at optimere timing af de kemiske og ikke kemiske metoder der anvendes ved bekæmpelse af væselhale.
Belysning af artens vernaliseringsbehov og livsvarighed forventes at bidrage til viden om hvilke afgrøder / udlægsafgrøder der bør foretrækkes for at forebygge problemer med væselhale.
Væselhale er en generende ukrudtsgræs ved produktion af rødsvingel, men forårsager også udbyttereduktion og kvalitetsproblemer ved dyrkning af andre afgrøder i sædskiftet. Mulighederne for at bekæmpe væselhale i rødsvingel er begrænsede og viden om artens biologi er derfor væsentlig for at kunne gennemføre en integreret bekæmpelse der kan sikre en produktion af rødsvingel der opfylder renhedskravene. Projektets formål er at undersøge to aspekter af væselhales biologi, spiringsdynamik af frø samt vernalisering/livsvarighed, begge forhold der har betydning for bekæmpelse og forebyggelse af arten.
Der gennemføres 2 aktiviteter i projektet:
1. Spiringsdynamik af frø af væselhale
2. Vernalisering/livsvarighed af arten
1. Spiringsdynamik
Spiringsdynamik af frø undersøges i 3 vækstsæsoner, 2016-2018, for at årsvariationer i egenskaben kan belyses. Der gennemføres 2 forsøg med frø fra 3 populationer af væselhale, en markdel og en laboratoriedel. De 3 populationer indsamles på Vestsjælland, Fyn samt Lolland-Falster så områder hvor væselhale er en væsentlig skadevolder er dækket. Formålet er at undersøge om der er forskel på populationer med forskellig geografisk oprindelse. Frø fra de 3 populationer indsamles ved modenhed til begge forsøg. I markdelen placeres prøver med kendt antal under markforhold og fremspiring af planter følges gennem hele efteråret og tidligt det følgende forår. Prøverne placeres overfladisk, med og uden halmdække, samt i 2 cm dybde, således at fremspiringsforhold der er relevante for praksis er dækket.
Under laboratorieforhold udføres spiretest af frøprøver på flere tidspunkter for at undersøge hvordan spireprocent og spirehvile påvirkes henover efteråret og det tidlige forår. Der testes dels på frøprøver som har været opbevaret under laboratorieforhold fra modenhed og dels på frøprøver som har været placeret under markforhold som beskrevet ovenfor.
Det forventes at resultaterne fra denne del af projektet vil belyse hvordan spiring og etablering af væselhale forløber i efteråret og hvor påvirket spiring er af spirehvile, tidlig jordbearbejdning og fugtighedsforhold. Formålet er at belyse hvorvidt spiring kan beskrives ud fra modeller der er baseret på vejrdata i form af temperatur og fugtighed, således at bekæmpelsesmetoder kan times på basis af forventet fremspiringstidspunkt.
Væselhale er efterårsannuel, med fremspiring i efteråret og frøsætning det følgende forår/sommer. Planter der etableres ved spiring om foråret formodes ikke at sætte frø det pågældende år. Det er usikkert hvad der sker med forårsetablerede planter af væselhale. Formålet med denne del af projektet er at undersøge væselhales behov for vernalisering (temperatur, daglængde) for at belyse hvornår arten kan blive problematisk med frøbærende planter i sædskiftet, herunder om der er mulighed for dette i forårsetablerede afgrøder.
2. Vernalisering
Vernaliseringbehov undersøges for de samme 3 populationer af væselhale der anvendes til undersøgelserne af spiringsdynamik. Det undersøges hvordan vernalisering er påvirket af forhold som daglængde og temperatur. Forsøgene gennemføres som en kombination af registrering af frøsætning på planter der etableres på relevante tidspunkter efterår/forår, men udsættes for de almindeligt forekommende vejrforhold i forsøgsårene. Der suppleres med forsøg under kontrollerede forhold hvor planters respons på klimaforløb kan testes. Under markforhold følges skæbnen af planter af væselhale for at undersøge om planter der ikke sætter frø i en vækstsæson kan overleve vinteren og sætte frø i det følgende år. Ligeledes følges planter af væselhale der har produceret frø i en vækstsæson for at undersøge om arten kan forekomme som flerårig eller dør efter frøsætning.
Resultaterne fra denne del af projektet vil frembringe en viden om væselhales biologi der kan anvendes til at vælge udlægsafgrøder og etableringstidspunkter som bør foretrækkes ved dyrkning af rødsvingel for at forebygge væselhale og specielt frøproducerende væselhale i frøafgrøden.
Undersøgelser af spiringsdynamik skal belyse den tidsmæssige spiring af væselhalefrø i efterårssituationen samt forløbet af spirehvile. Det forventes at resultatet kan anvendes til at vejlede om en optimeret timing af de kemiske og ikke kemiske metoder der anvendes ved bekæmpelse af væselhale.
Belysning af artens vernaliseringsbehov og livsvarighed forventes at bidrage til viden om hvilke afgrøder/udlægsafgrøder der bør foretrækkes for at forebygge problemer med væselhale, samt hvorvidt etableringstidspunkt sent efterår og tidligt forår har betydning.
Begge aktiviteter i projektet skønnes at være væsentligt påvirket af årets klimatiske forhold hvilket er grunden til at der ansøges om gentagelse af aktiviteterne i 3 år. Med 3 års undersøgelser forventes det at det er muligt at beskrive fremspiringsforløb ud fra vejrforhold (temperatur og nedbør) og derigennem kunne vejlede fremadrettet om optimeret timing af kemiske og ikke kemiske metoder.
Tilsvarende vurderes at det med 3 års undersøgelser af vernaliseringsbehov vil være muligt at angive under hvilke forhold væselhale vil sætte frø i afgrøden og under hvilke forhold ukrudtsarten ikke kan sætte frø. De forhold der forventes at have betydning er etableringstidspunkt af afgrøde, og dermed væselhale, samt primært temperaturforhold i vinterhalvåret.
