Aarhus Universitets segl

Grundlag for implementering af ny kvælstofregulering i frøgræs

Projektleder: René Gislum

Projektets formål og indhold

Vi får en ny kvælstofregulering, men det er stadig uklart hvad den præcist indeholder. Vi er dog overbevist  om, at beregning af den økonomisk optimale kvælstofmængde stadig er særdeles vigtig. Vi har derfor brug  for forsøgsresultater, som afspejler tidssvarende sorter og dyrkningsmetoder, og hvor vi kan implementere   ny teknologi for at optimere indtjeningen og konkurrenceevnen for frøavlerne samt minimere miljøbelastning­ gen. Dette projekt leverer de økonomisk optimale beregninger for almindelig rajgræs og rødsvingel og i sam­arbejdet med projekterne 'SmartGrass' og 'VINDERFRØ2015' anvender vi dronebilleder til at bestemme kvælstofbehovet i frøgræs. I markforsøg på AU Flakkebjerg udlægges almindelig rajgræs og rødsvingel til frø i en dæksæd, og vi tester forskellige strategier for tilførsel af kvælstof. Gennem foråret bestemmes kvælstof­optagelsen og biomassen i afgrøden, og vi beregner, hvilken kvælstofmængde der skal tilføres for at opnå maksimal udbytte og resultaterne sammenlignes med udbytteresponskurven i de to forsøg.

Projektets baggrund og formål

Baggrund: Vi har stadig brug for resultater, som viser den økonomisk optimale kvælstofmængde i frøgræs. Selv med en ny kvælstofregulering vil afgrødens økonomisk optimale kvælstofmængden stadig være en vigtig faktor i denne regulering. Vi skal derfor sørge for at have data, som er tidssvarende både med hensyn til arter, sor­ ter og dyrkningsforhold, så vi kan beregne økonomisk optimale kvælstofmængder som afspejler de faktiske sorter og dyrkningsforhold hos danske frøavlere. Det er derfor nødvendigt med markforsøg hvor vi tilfører stigende kvælstofmængder, udvikler udbytte responskurver, beregner de økonomisk optimale kvælstof­ mængder og udnyttelsen af det tilførte kvælstof. Aktiviteter og resultater fra dette projekt skal selvfølgelig koordineres med aktiviteterne i Innovationsfondsprojektet 'SmartGrass' og GUDP projektet 'VINDER­FRØ 2025' hvor vi anvender nye sensorteknologier til at optimere kvælstofudnyttelsen hos frøavleren og be­ stemme biomassen i markforsøg. Vi ønsker samtidig at anvende samme sensorteknologi i nærværende projekt og på den måde få en god synergi med SmartGrass projektet omkring anvendelse af ny teknologi indenfor tilførsel af kvælstof til frøgræs.

Formål: At levere tidssvarende data til beregning af økonomisk optimale kvælstofmængder i almindelig rajgræs og rødsvingel som skal anvendes i den nuværende og nye kvælstofregulering. At skaffe data fra sensormålin­ger som sammen med resultater fra SmartGrass projektet skal danne grundlag for at vise effekten af anvendelsen af den nye sensorteknologi hos frøavlerne.

Projektets aktiviteter

Projektet gennemføres som to markforsøg ved AU-Flakkebjerg, hvor der udføres en detaljeret monitering af afgrødernes vækst og udvikling. De to forsøg gennemføres i henholdsvis almindelig rajgræs og rødsvingel, med to sorter indenfor hver art. Begge arter udlægges i en dækafgrøde og for hver arter anvendes forskelli­ge strategier for tilførsel af kvælstof. I almindelig rajgræs er fokus på tilførsel i foråret, hvor tilfører forskellige kvælstofmængder ved vækststart i foråret som skal anvendes til at udvikle responskurver der danner grund­ lag for beregning af den økonomisk optimale kvælstofmængde. I andre led testes anvendelsen af delt gødskning ved brug af samme teknologi som anvendes i SmartGrass projektet. I rødsvingel tilføres kvælstof i efteråret og i foråret. I efteråret tilføres de optimale mængder ud fra tidligere forsøg. I foråret testes forskellige strategier som skal danne grundlag for at udvikle responskurver og efterfølgende beregning af den øko­ nomisk optimale kvælstofmængde. Som i almindelig rajgræs testes anvendelsen af delt gødskning ved brug af samme teknologi som anvendes i SmartGrass projektet.

Vi har en række registreringer og målinger som er fælles for de to arter. I efteråret og ved vækststart i foråret registreres plantebestanden ved en visuel karaktergivning. I SmartGrass og VINDERFRØ2025 projekterne anvender vi dronebilleder til at kvantificere kvælstofstatus, kvælstofoptagog biomasse gennem foråret og vi ønsker at anvende samme teknologi i nærværende projekt. Ved udvalgte tidspunkter og led og i forbindelse med droneflyvninger udtages planteprøver som analyseres for biomasse, kvælstof koncentration og kvæl­ stofoptag (kg/ha) beregnes. Efterfølgende korreleres billederne med disse resultater. Dette arbejde sker i tæt samarbejde og arbejdet udføres af samme person som i SmartGrass og VINDERFRØ 2015. Ved blomstring foretager vi igen en visuel vurdering af blomstringen og i forbindelse med høst gives karakter for  lejesæd.

Før høst udtages en planteprøve på 0,25 m2  hvor antallet af fertile skud tælles. Forsøget høstes parcelvis og der udtages en frøprøve til bestemmelse af renhed samt kvælstof koncentration. Ved høst udtages en halm­prøve som analyseres for kvælstof. Kvælstofanalyserne i frø og halm prøverne anvendes til at lave et kvæl­ stofregnskab for afgrøden.

Resultaterne og den nye viden som projektet frembringer offentliggøres ved arrangementer i Flakkebjerg og i en dansk artikel, se endvidere punkt 2.4 for en mere udførlig beskrivelse. Nogle af leverancerne sker i pro­jekt perioden mens andre sker efter projektperioden er udløbet.

Projektets mål/leverancer

Projektets resultater præsenteres for frøkonsulenter og indgår i udarbejdelse af dyrkningsvejledninger omkring gradueret kvælstoftildeling i frøgræs.

  • To markforsøg til besigtigelse ved sommermarkvandring for frøkonsulenter - juni 2018
  • Foreløbige resultater fra to markforsøg præsenteres ved vintermøder for konsulenter - februar 2019
  • Input til dyrkningsvejledning for frøgræs januar - 2019
  • En artikel i fagtidsskrifter - marts 2019