Aarhus Universitets segl

Vækstregulering i hundegræs og strandsvingel - effekt af klimaforhold

Projektleder: Birte Boelt

Projektets formål og indhold

Frøudbyttet i rødsvingel og alm. rajgræs kan øges betydeligt ved anvendelse af vækstreguleringsmidler. Detaljerede afgrødeundersøgelser har vist, at udbytteforøgelsen skyldes at flere frøanlæg bestøves og udvikler frø, og disse opnår en højere frøvægt på grund af en større lysindstråling, når afgrøden holdes fri for lejesæd. Der er ikke udført tilsvarende undersøgelser i hundegræs og strandsvingel, som også traditionelt vækstreguleres, men som reagerer forskelligt under tørre vækstforhold.

Projektets formål er at optimere anvendelsen af vækstreguleringsmidler i relation til afgrødens udviklingstrin og klimatiske faktorer omkring behandlingstidspunktet i hundegræs og strandsvingel.

Forsøget gennemføres som mark- og klimakammer forsøg ved AU-Flakkebjerg.

Projektets baggrund og formål

Baggrund: Hundegræs og strandsvingel er henholdsvis fjerde og femte største græsfrøafgrøde med et areal til høst i 2016 på knap 8.000 ha (Brancheudvalget for Frø, 2016). I GUDP-projektet ”3030 i 2020 – mere græsfrø med relativt mindre input” var forsøgsarbejdet koncentreret om de to største græsfrøafgrøder alm. rajgræs og rødsvingel, og der er ikke gennemført detaljerede undersøgelser ved AU-Flakkebjerg omkring vækstregulerings effekt på de udbyttedannende komponenter og frøudbyttet. I praksis vækstreguleres begge afgrøder, men de reagerer forskelligt eksempelvis kan vækstregulering medføre bladskader i hundegræs, mens strandsvingel er noget mere robust. Vi ønsker at supplere GUDP-projektets aktiviteter omkring vækstregulering i AP1 med undersøgelser i hundegræs og strandsvingel.

Formål: Projektets formål er at optimere anvendelsen af vækstreguleringsmidler i relation til afgrødens udviklingstrin og klimatiske faktorer omkring behandlingstidspunktet i hundegræs og strandsvingel.

Projektets aktiviteter

Projektet gennemføres ved AU-Flakkebjerg i markforsøg kombineret med undersøgelser i semifield og klimakamre.

Markforsøg etableres foråret 2018 ved udlæg af hundegræs og strandsvingel i vårbyg. Endvidere opgraves frøgivende planter af begge arter til gennemførelse af indledende undersøgelser af vækstreguleringens effekt i potteforsøg samt indledende undersøgelser vedr. tørketolerance i potteforsøg i semifield.

I 2019 gennemføres behandlinger med vækstreguleringsmidler i henholdsvis markforsøg, semifield og klimakamre. Middelvalg og dosering fastlægges på baggrund af nyeste erfaringer fra rådgivning og Frøbranchen. Behandlinger i markforsøgene gennemføres i henhold til afgrødens udviklingstrin. Samtidigt (ved samme udviklingstrin) behandles potterne i klimakammer med ved tre forskellige temperaturforhold.

I frøavlsåret foretages registrering af afgrødens plantetæthed efterår og forår, udviklingstrin ved behandling, lejesæd ved blomstring og herefter med en uges interval indtil høst, frø- og halmudbytte.

I klimakammerforsøg registreres planternes længdevækst og frøsætning.

Publicering: Resultater fra forsøgene publiceres i nationale frøavlstids­skrifter, www.Frøforskning.dk og projektet er beskrevet på instituttets hjemmeside http://agro.au.dk/forskning/projekter/froeafgiftsfonden/

Projektets mål / leverancer

  • Markforsøg til fremvisning for konsulenter og frøavlere.
  • Foreløbige resultater til præsentation ved vintermøder for konsulenter og ved foredrag i firmaer og foreninger.
  • Resultater fra markforsøg, som kan danne grundlag for rådgivningen inden for frøavl.