Projektleder: Birte Boelt
Projektet skal styrke danske frøavleres konkurrenceevne gennem højere udbytter af kvalitetsfrø. Frøproduktionen i Danmark er - i lighed med konkurrentlande - pt. stærkt afhængig af plantebeskyttelsesmidler. Den politiske uro omkring den fremtidige pesticidanvendelse indikerer, at tiden er inde til at udvikle og demonstrere mere robuste og fleksible dyrkningssystemer, hvor afgrøderne har større modstandskraft mod planteskadegørere. Dette skal ses i lyset af, at frøbranchen oplever stigende udfordringer med græsukrudt, sygdomme og skadedyr og ikke mindst stigende resistensproblemer. Projektet skal derfor finde løsninger, der straks kan omsættes til konkurrencekraft for frøavlere og frøfirmaer, så Danmarks allerede stærke position på verdensmarkedet for græsfrø og havefrø kan fastholdes og udbygges. Projektet indeholder 4 arbejdspakker, som tilsammen dækker de problemstillinger som frøbranchen i enighed har vurderet vil være den bedste investering.
Baggrund: Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GDUP) gav i december 2016 tilsagn til projektet VINDERFRØ2025. Aktørerne bag projektet er Aarhus Universitet (AU), SEGES og Brancehudvalget fro Frø (projektleder). AU’s aktiviteter i projektet finansieres af GUDP (72%), Frøafgiftsfonden (19%) og AU (9%).
Nærværende ansøgning dækker Frøafgiftsfondens støtte af AU’s aktiviteter i 2018.
Formål: At styrke dansk frøavls konkurrenceevne gennem udvikling af dyrkningskoncepter, som kan føre til øgede, stabile frøudbytter og –kvalitet samtidig med en reduktion af herbicidanvendelsen i både mark- og havefrø. Projektet skal sikre fortsat udvikling og demonstration inden for dansk græsfrø- og spinatfrøavl ved samarbejde mellem frøvirksomheder, frøavlere, universitet og rådgivning.
Kort status for igangværende projekt: Projektet startede i 2017. I foråret 2017 er etableret forsøg til aktiviteter i AP1-3, og der er gennemført forsøg med svampebekæmpelse i spinat. Der foreligger endnu ingen frøudbytte-resultater fra forsøgene.
Projektet er organiseret i fire arbejdspakker (AP1-AP4):
AP1: Højere frøudbytter - bedre effekt af vækstreguleringsmidler
Formål: At opnå en bedre effekt af vækstregulering ved differentiering af dosering af midlet i forhold til afgrødens udviklingstrin, biomasse og vækstforhold omkring behandling.
I forsøg og praksis er vist, at frøudbyttet i rødsvingel og alm. rajgræs kan øges med 15-20% ved anvendelse af vækstreguleringsmidler. Behov og effekt er stærkt korreleret med kvælstoftildeling til afgrøden. Udbytteforøgelsen skyldes at flere frøanlæg bestøves og udvikler frø, og disse opnår en højere frøvægt på grund af en større lysindstråling, når afgrøden holdes fri for lejesæd. Det er imidlertid en udfordring, at finde det optimale udviklingstrin for behandling, den optimale kombination af middel og dosering, samt tidspunkt for behandling i forhold til klima og vækstforhold. Højere kvælstoftildeling øger behovet for vækstregulering på grund af en højere biomasse.
Aktiviteter:
Effekt: Udvikle fremtidige dyrkningsstrategier der sikrer en optimal kombination af kvælstof og vækstregulering for opnåelse af et højere frøudbytte og minimere miljøpåvirkningen. Bedre bestøvning, bedre frøudvikling og dermed et højere udbytte pr. arealenhed i græsfrøproduktionen
AP2: Rækkedyrkning af græsfrø - båndsprøjtning og teknik til mekanisk renholdelse
Formål: At udvikle et rækkedyrkningssystem, som muliggør anvendelse af 1) båndsprøjtning til bekæmpelse af ukrudt i rækken og 2) ikke-selektive herbicider eller mekanisk ukrudtsbekæmpelse i rækkemellemrum samt 3) bedre udnyttelse af selektive herbicider i afgrøderækken.
Det er tidligere vist, at frøudbyttet i alm. rajgræs og rødsvingel ved dyrkning på 24-36cm rækkeafstand er på niveau med frøudbyttet opnået på 12 cm rækkeafstand. Disse forsøg blev gennemført, inden vækstregulering blev en standardbehandling og dermed under væsentligt lavere udbytteforhold. I sammenhæng med disse forsøgsserier blev der udført nogle få screeninger/forsøg, hvor mekanisk renholdelse i udlægsår og frøavlsår blev undersøgt. Efterfølgende er udstyr til båndsprøjtning og mekanisk renholdelse blevet videreudviklet, og i tråd med at der til stadighed bliver færre herbicider til rådighed, er det relevant at fortsætte udviklingen af disse dyrkningssystemer og renholdelsesmetoder. Samtidig har automatiske styringsteknologier gjort det muligt at reducere båndbredden ved båndsprøjtning samt at aflaste traktorføreren. Vores forventning er, at anvendelse af selektive ukrudtsmidler alene i afgrøderækken og ikke-selektive midler i række-mellemrummet kan reducere herbicidanvendelsen målt ved behandlingshyppighed med 50-70% ved rækkeafstand på henholdsvis 25 og 50 cm.
En væsentlig udfordring ved den mekaniske renholdelse er teknikkens evne til at kunne bearbejde jord, der har ligget i månedsvis uden løsning. Især lerholdige jorder kan være kompakte og svære at løsne på en måde, der samtidig medfører en ukrudtseffekt. Den nuværende teknik til mekanisk ukrudtsbekæmpelse er alene baseret på operation i relativ nybearbejdet jord, og der er derfor behov for at identificere egnet teknologi til frøavl baseret på rækkedyrkning. Ved anvendelse af selektive ukrudtsmidler i afgrøderækken og mekanisk renholdelse i række-mellemrummet forventes herbicidanvendelsen at kunne reduceres med 60-80% ved rækkeafstand på henholdsvis 25 og 50 cm. Dyrkning af frøgræs på rækker øger muligheden for flere års avl på samme udlæg, hvilket yderligere reducerer herbicidforbruget, da den største indsats er i udlægs- og første frøavlsår, hvor afgrødens konkurrenceevne er svagest. Indholdet i denne arbejdspakke er også relevant i forhold til økologisk græsfrøproduktion, hvor man ikke har herbicider til rådighed.
Aktiviteter:
Effekt: En markant mindre anvendelse af herbicider i græsfrøproduktionen.
AP3: Topkvalitet i engrapgræs
Formål: At udvikle en strategi for produktion af engrapgræs der opfylder kravet til ”00-kvalitet”
Der er gennemført en række forsøg med bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs, men det er vanskeligt at holde engrapgræsmarker fri for specielt enårig og alm. rapgræs. Enten er herbiciderne ikke tilstrækkeligt effektive over for græsukrudtsarterne, eller de er ikke tilstrækkeligt selektive over for engrapgræs. En god etablering af engrapgræs er helt afgørende for afgrødens konkurrenceevne og robusthed over for de kemiske midler. Det vurderes at det er nødvendigt at inddrage tiltag i hele sædskiftet hvis det skal være muligt at frembringe ”00” kvalitet af engrapgræs. Det er hypotesen at det er muligt at producere ”00” kvalitet såfremt hele dyrkningskonceptet tilpasses startende med afgrødesammensætning i sædskiftet, forfrugt mv. Ved AU-Flakkebjerg er der tidligere gennemført en række aktiviteter til undersøgelse af, hvordan jordens pulje af ukrudtsfrø kan udtømmes forud for udlæg. Tilsvarende er det vist, at en øget afgrødekonkurrence (gennem reduktion af rækkeafstand og forøgelse af udsædsmængden) mindsker forekomsten af græsukrudt og øger effekten af græsukrudtsbekæmpelsen.
Udfordringen ”at producere 00-kvalitet i engrapgræs” er så stor, at alle tiltag til at reducere forekomsten af problem ukrudtsarter i sædskiftet og styrke afgrødens konkurrenceevne skal tages i brug.
Aktiviteter:
Effekt: Dyrkningskoncept der muliggør en dansk produktion af engrapgræsfrø af højeste kvalitet af moderne plænegræssorter til anvendelse i rullegræsproduktion.
AP4: Spinatfrø af høj kvalitet
Formål: At udvikle en strategi for produktion af spinatfrø af højeste frøkvalitet
Ukrudt og svampesygdomme hører til de største udfordringer i dansk spinatavl, idet disse skadegørere kun må forekomme i minimal grad i det salgsklare spinatfrø. Ukrudt bekæmpes traditionelt ved gentagne sprøjtninger med herbicider. Forsøgsmæssige erfaringer de senere år har imidlertid vist, at etablering af spinat direkte i en nedvisnet efterafgrøde kan reducere herbicidbehovet med ca. 60 %. Efterafgrøder kan også bidrage til at reducere forekomsten af jord- og frøbårne skadegørere. Verticillium er en af de mest tabsgivende svampesygdomme i spinat. Hvilelegemerne kan overleve i jorden i mange år, og umuliggør dyrkning af spinat mange år efter et angreb, samtidig med at det høstede frø inficeres. Nyere canadiske undersøgelser har vist, at visse efterafgrøder kan bidrage til at sanere jorden for Verticillium. Samdyrkning af efterafgrøder og spinat er dog forbundet med den række problemer. Således er etableringen mindre sikker, samtidig med at det er observeret at rodudviklingen synes at være dårligere end i den traditionelt såede spinat, hvilket gør spinaten mere tørkefølsom. Brug af strip-tillage dyrkningsteknik vil antageligvis imødekomme disse problemer, samtidig med at fordelene opretholdes, men der eksisterer ingen erfaringer med strip-tillage i spinat. Ved at kombinere strip-tillage med differentieret behandling af rækken (båndsprøjtning) og rækkemellemrummet (båndsprøjtning eller mekanisk) vil der kunne opnås en yderligere reduktion af herbicidforbruget.
Bladsygdomme udgør også et problem i det fugtige danske klima, og derfor sprøjtes der forebyggende flere gange før høst. Flere af de anvendte svampemidler tilhører imidlertid samme stofgruppe, og der er stor risiko for at svampene udvikler resistens. Mikrobiologiske svampemidler vinder i disse år indpas i dyrkningen af frugt og grønt, bl.a. som resistensbrydere, men pt. er der ingen viden om disse midler også kan anvendes i dyrkningen af spinat.
Aktiviteter:
Effekt: At opretholde høj kvalitet af sundt og rent spinatfrø og dermed cementere den danske spinatfrøavls dominerende position på verdensmarkedet.
Publicering:
Resultater fra forsøgene publiceres i nationale frøavlstidsskrifter, www.Frøforskning.dk og i internationale tidsskrifter. Endvidere er projektet beskrevet på instituttets hjemmeside http://agro.au.dk/forskning/projekter/froeafgiftsfonden/
Projektets vil levere
