Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Grundlag for ny kvælstofregulering i frøgræs

Projektleder: René Gislum
Bevillingsgiver: Frøafgiftsfonden 2022

Projektets formål og mål

Beregning af den økonomisk optimale kvælstofmængde i frøgræs er fortsat særdeles vigtig. Vi har derfor brug for forsøgsresultater, som afspejler tidssvarende sorter og dyrkningsmetoder, og hvor vi kan implementere ny teknologi for at optimere indtjeningen og konkurrenceevnen for frøavlerne samt minimere miljøbelastningen. Dette projekt leverer de økonomisk optimale beregninger for almindelig rajgræs og rødsvingel og i samarbejdet med projektet ’SmartGrass’ anvender vi dronebilleder til at bestemme kvælstofbehovet i frøgræs.

I markforsøg på AU Flakkebjerg gennemføres forsøg med almindelig rajgræs og rødsvingel til frø, hvor vi tester forskellige strategier for tilførsel af kvælstof. Gennem foråret bestemmes kvælstofoptagelsen og biomassen i afgrøden, og vi beregner, hvilken kvælstofmængde der skal tilføres for at opnå maksimal frø- og økonomisk udbytte og resultaterne sammenlignes med udbytteresponskurven i de to forsøg.

Offentliggørelse, formidling og vidensdeling

Resultater vil foreligge efter oprensning og statistisk analyse af frøhøst.
Resultater af forsøgene i 2022 vil være tilgængelige på www.Frøforskning.dk i januar-februar 2023.

Resultaterne stilles gratis til rådighed for alle parter.