Et af de store emner i forsøgsarbejdet med alm. rajgræs til frø er vækstregulering – eller rettere: Kan vi opnå et højere frøudbytte ved at undgå lejesæd ved blomstring og en større indlejring i frøene i et opretstående frøafgrøde i frøfyldningsperioden? For at undgå lejesæd har vi måttet tage utraditionelle metoder i brug, som det ses på billedet (strandsvingel). Generelt står frøafgrøderne rigtig fint i år. Rajgræsforsøgene blev vandet i starten af maj, og efterfølgende har vi fået nedbør. Indtil videre er forsøgene fri for lejesæd.

I forsøg med integreret bekæmpelse af en-årig rapgræs i engrapgræs undersøges det hvordan etableringsteknik vekselvirker med kemisk bekæmpelse. Hvor dæksæd og udlæg af engrapgræs er etableret på 12 cm rækkeafstand og med udlæg placeret i rækkemellemrum af dæksæd (højre billede) opnås der en højere effekt ved bekæmpelse af enårig rapgræs med boxer end hvor etablering af dæksæd og udlæg er foretaget på 24 cm rækkeafstand (venstre billede).

Forsøget ’Kvælstof til forårsafpudset almindelig rajgræs’ undersøger effekten af afpudsning i foråret i to sorter af almindelig rajgræs. Udvalgte parceller afpudses medio maj og mængden af kvælstof som fjernes i det afpudsede materiale tilføres parcellerne. Formålet med forsøget er også at teste anvendelsen af ’kvælstoffortyndingskurven’, som beskriver det optimale forhold mellem afgrødens biomasse og kvælstofstatus. I slutningen af maj udtages planteprøver som analyseres for kvælstof og resultaterne sammenholdes med kvælstoffortyndingskurven. Der tilføres ekstra kvælstof hvis analyserne viser, at kvælstof kan blive en begrænsende faktor for frøudbytte.

Ved sommermarkvandringen var der lejlighed til at se effekt af forskellige ukrudtsmidler på en række græsukrudtsarter og kulturgræsser. I forsøget er striber af alm. rapgræs, enårig rapgræs og væselhale etableret side om side med afgrødestriber af rødsvingel (fire sorter), engrapgræs, hundegræs og strandsvingel. Behandlingerne er udført på tværs af disse striber. Forsøget illustrerer tydeligt, at glyphosat anvendt om vinteren kan bekæmpe både ukrudt og afgrøde. Det viser også, at Atlantis og Command skal anvendes om efteråret for at opnå tilstrækkelig effekt på alm. rapgræs, enårig rapgræs og væselhale. Kun hundegræs tåler behandling med Command. Overraskende nok er skaderne af Atlantis i frøgræsserne forholdsvis begrænsede.

I forsøg med Reglonebehandling af forskellige engrapgræssorter på 3 forskellige tidspunkter af vinteren har behandling i november givet størst afgrødeskade, mens skånsomheden af behandling i december og marts var rimelig ens. Afgrøden har højst sandsynlig ikke været helt ude af vækst i november, da en længere periode med frost først optrådte i december. Der var også forskelle i sorternes tolerance, hvor Miracle var mindre tolerant end Balin.

Herbicidbehandlinger i engrapgræsmarker med forskellig alder (1. års, 2. års og 3. års) viser generelt størst tolerance i 2. års marken. De fleste herbicider (Agil, Lexus, Atlantis, Reglone, Monitor og Topik) har ikke medført alvorlige afgrødeskader, når de er anvendt alene. Ved anvendelse i kombination med et produkt efterår, Reglone om vinteren og et tredje produkt om foråret, er der udtynding af plantebestanden, og væksten er hæmmet.

I forsøg med bekæmpelse af væselhale ses en markant bedre effekt af herbicidbehandlingerne, hvor såning af hvede og udlæg af rødsvingel er udsat 3 uger med forudgående ’falsk såbed’ sammenlignet med såning i slutningen af september. Umiddelbart ser udlæg i vårbyg ud til at begrænse forekomsten af væselhale endnu bedre, men den endelige effekt kan først bedømmes i 2014. Forsøget viser også, at der er tydelig forskel i rødsvingels tolerance over for Boxer og Stomp med Stomp som den mest skånsomme behandling.