Plantesygdomme forårsaget af svampearter vi kalder rustsvampe kan medføre store udbyttetab i landmændenes kornmarker. Planter har imidlertid ligesom mennesker et naturligt sygdomsforsvar, der nedarves genetisk. Planteforædlerne kan derfor udnytte planternes forsvarsgener til at lave kornsorter som er modstandsdygtige over for sygdom. Desværre opstår der evolutionært hele tiden nye svampevarianter (smitteracer), som kan besejre planternes forsvarsgener. Det betyder, at forædlerne konstant må udvikle nye sorter med nye forsvarsgener. For at forædlerne kan udvikle de mest modstandsdygtige sorter, er det vigtigt, at vi ved hvilke smitteracer der findes i naturen. I denne øvelse vil du lære, hvordan man kender forskel på de forskellige smitteracer, og forstå hvilken betydning de har for om landmændenes kornafgrøder bliver angrebet af sygdom. Du vil også lære om planternes naturlige forsvar mod sygdom, og hvordan man udnytter det til at lave modstandsdygtige sorter.
OBS! Da forløbet kræver at vi klargør planter til inficering, så betyder det at tilmeldingen skal foregå en måned inden forløbet kan udføres.
https://pure.au.dk/ws/files/68897188/29_1.pdf
https://www.dr.dk/nyheder/udland/trussel-mod-hvede-produktionen
De to dage et forskudt i tid med cirka 18 dage. Forløbet kan evt. forkortes så den studerende kun deltager dag 2.
Der vil være mulighed for både at spise medbragte madpakker eller købe mad i kantinen.
Max to elever pr. dag
Gulrust er en af de mest alvorlige plantesygdomme i landmændenes hvedemarker. Hos AU Flakkebjerg indsamler vi derfor hele tiden svampeprøver i markerne for at se, om der kommer nye varianter som er farlige for de hvedesorter landmændene dyrker. Prøverne smittes over på planter med kendte forsvarsgener for at se hvilke gener svampeprøverne kan besejre.
Øvelsens forløb:
1. Opformering af de indsamlede sporeprøver så vi har nok sporer til at smitte planter med forskellige forsvarsgener.
2. Høst af nye sporer fra de planter, der er brugt til opformering af sporeprøverne fra marken.
3. De høstede sporer bruger vi til at smitte hvedesorter med kendte forsvarsgener.
4. 16-18 dage senere ser vi på, hvilke af de smittede hvedesorter svampeprøven kan vokse på, hvilket fortæller os hvilke forsvarsgener den kan besejre.
5. Smitteracen bestemmer vi ved at lave en samlet oversigt over, hvilke forsvarsgener den kan besejre. Forskellige smitteracer kan besejre forskellige forsvarsgener.
En tilgang til et projekt kunne være at redegøre for PCR samt metoden til arts-bestemmelse ud fra DNA- sekvenser, og med afsæt i undersøgelserne på Institut for Agroøkologi i Flakkebjerg at diskutere hvilken betydningen den seksuelle reproduktion har i rustsvampenes livscyklus og i forhold til kontrol med rustsygdomme på kornafgrøder. |
Institut for Agroøkologi
AU Flakkebjerg
Forsøgsvej 1
4200 Slagelse
Vinter 2022/2023
Undervisningen er gratis for eleverne og gymnasiet. Universitet afholder alle udgifter til materialer, apparatur og undervisning.
Gymnasieeleven står selv for at arrangere transport, forplejning og evt. overnatning. Mad kan købes til rimelige priser i universitetets kantine.
Universitetsmedarbejdere står for undervisning og støtte i forhold til det udbudte forløb. I et begrænset omfang, kan der blive mulighed for, at tale om aspekter af elevernes problemformuleringer, men kun på besøgsdagen.
Det er gymnasielærerens ansvar at sikre sammenhængen mellem det eksperimentelle forløb og problemformuleringen.
Det er vigtigt, at eleven møder forberedt på dagen hvor forløbet afvikles. Se info herom under beskrivelsen af de enkelte forløb.
