Siden implementering af EU forordning 1107 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler er mange kemiske stoffer kommet under hårdt pres. Flere velkendte plantebeskyttelsesmidler er de senere år blevet forbudt eller ikke genregistreret, og mange flere ventes at følge efter de kommende år. Samtidig er tilgangen af nye aktivstoffer reduceret betragteligt, og denne udvikling menes ikke at ændre sig. Interessen for alternative plantebeskyttelsesmidler er derfor stærkt stigende i disse år. Det gælder især inden for frugt, grønt og prydplanter, men også inden for store landbrugsafgrøder som korn og kartofler. I USA er der allerede mange alternative midler på markedet, og denne trend ses også i stigende grad i EU landene.
Særligt bemærkelsesværdigt er det, at store multinationale agrokemiske firmaer nu også er begyndt at udvikle og markedsføre denne slags produkter. Der er imidlertid også en underskov af basisstoffer, planteforstærkere og planteekstrater samt biostimulanter, der ikke gennemgår de omfattende testprogrammer, som de store agrokemiske firmaer har mulighed for.
Kartoffelskimmel er den mest betydende sygdom i kartofler, både hvad angår bekæmpelsesindsats og potentiel risiko for udbyttet. Tanken er, at afprøvningen kan være med til at rangordne midlerne eller stofferne med hensyn til effektivitet og kartoflernes tolerance, for senere at kunne anvendes i forbindelse med rådgivning og planlægning af strategi for hvordan at skimmelen skal tackles.
Det tilstræbes at teste et så bredt udsnit af de mest aktuelle alternative midler som muligt. Det være sig både allerede markedsførte biopesticider eller produkter på vej. Typisk vil det være midler, der ikke direkte er beregnet til kartofler, men som formodes at have en effekt på skimmel (eksempelvis Kumulus sprøjtesvovl). Men der er også behov for at teste de mest relevante stoffer på basisstoflisten (eksempelvis bikarbonat) samt blandt de mest lovende kandidater af planteforstærkere, planteekstrakter og biostimulanter. Flere er allerede godkendt som basisstof, og må anvendes i kartofler. Der mangler imidlertid viden om stoffernes effekt under danske forhold, og deres indbyrdes styrke. Alternative plantebeskyttelsesmidler er interessante for såvel økologisk som konventionel produktion.
I den økologiske produktion vil midlerne kunne være med til at forbedre dyrkningssikkerheden. Det gælder ikke mindst inden for stivelseskartofler, hvor tilvæksten af knolde foregår sent i sæsonen, men hvor vejrforholdene ofte er favorable for kartoffelskimmel, og som derfor bliver den udbyttebegrænsende faktor. Forsinkelse af kartoffelskimmel i blot 1-2 uger ved brug af alternative midler kan have afgørende betydning for udbytte og økonomi i dyrkningen af økologiske stivelseskartofler. En længere vækstperiode vil samtidig forbedre kvaliteten af stivelsen. I den konventionelle produktion anvendes få aktivstoffer for at undgå skimmel, hvilket øger risikoen for at svampene udvikler resistens.
Alternative plantebeskyttelsesmidler har andre virkemekanismer end traditionelle fungicider, og kan derfor være vigtige værktøjer til at undgå resistens overfor de nuværende midler. På længere sigt, i et scenarie med et mindre udbud af traditionelle skimmelmidler eller skrappere myndighedskrav til produktionen, kan de alternative midler få en vigtig rolle i beskyttelsen mod kartoffelskimmel. Formål: Formålet med dette projekt er derfor at teste de mest relevante alternative plantebeskyttelsesmidler under danske forhold over for kartoffelskimmel (Phytophthora infstans).
Resultater på nedenstående forventes at foreligge senest 31. december 2019.
I følge tilsagnsskrivelse fra Kartoffelafgiftsfonden stilles resultaterne gratis til rådighed for alle parter.
