Projektets formål er at undersøge effekt af flydende kvælstofgødning i blanding med de væsentligste ukrudtsmidler overfor udvalgte ukrudtsarter i frilandsafgrøder. Målet er at kunne anvise ukrudtsbekæmpelse i de væsentligste afgrøder med forbedret effekt, nedsat forbrug af ukrudtsmidler og samme afgrødeskånsomhed som ved traditionel ukrudtsbekæmpelse med ukrudtsmidler. Projektet er hovedsagelig rettet mod den konventionelle produktion.
Projektet består af et antal forsøg (der er kalkuleret med mindst 1000 potter) udført under semifield forhold. Med semifield forstås udendørs dyrkning af ukrudt og afgrøder udsået i 2 liters potter. Fordelen ved denne forsøgsteknik er fuldstændig veldefineret plantestørrelse (planterne udtyndes til samme udviklingstrin), hvilket sikrer lille varians i data, og dermed forøgelse af sandsynligheden for signifikante resultater. En anden fordel ved denne type ukrudtsforsøg er at man frit kan vælge hvilke ukrudtsarter, der skal indgå i forsøget (AU Flakkebjerg råder over frø af de fleste ukrudtsarter). Dette er modsat markforsøg, hvor man ofte må ”tage til takke” med de på lokaliteten aktuelle arter. Samtidig vil der ofte i markforsøg være en stor variation i både udbredelse og udviklingstrin af de enkelte arter. Forsøgene udføres som dosis-respons forsøg med et bredt udsnit af de mest anvendte ukrudtsmidler i produktion af grønsager, frugt, bær og planteskole, f.eks. Fenix, Boxer, Goltix, MaisTer osv. Som flydende kvælstofgødning anvendes NP 30-2, der er en af de mest udbredte flydende gødninger. Ukrudtsmidler og flydende gødning testes hver for sig samt i blandinger i 4 doseringer. Alle sprøjtninger udføres i sprøjtekabine som almindelig bredsprøjtning med fladsprededyser. Effekt af behandlinger registreres ved at måle friskvægt af planterne i hver potte 3 uger efter behandling. Med 4 doseringer og en ubehandlet kontrol er det muligt at konstruere doseringskurver for hvert middel med og uden flydende gødning. Hvert middel testes med og uden flydende gødning i 3-4 forskellige ukrudtsarter (f.eks. enårig rapgræs, alm, fuglegræs, agerstedmoder, alm. brandbæger) samt i for midlerne relevante afgrøder. Sidstnævnte vil typisk være såede afgrøder som løg eller gulerødder, men i princippet kan der vælges blandt alle såede afgrøder. Ved at opstille doseringskurver for hvert ukrudtsmiddel og hver ukrudtsart med og uden flydende gødning kan effekten ved en given dosering af ukrudtsmidlet fastsættes. Ved at sammenligne til tilsvarende kurve med ukrudtsmiddel tilsat flydende gødning kan effektforbedringen aflæses samt hvor meget at doseringen af ukrudtsmidlet (sammen med flydende gødning) kan reduceres for at opnå samme effekt.
I 2012 implementerede EU landene en ny, meget restriktiv, forordning for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler. Efter en længere overgangsperiode er de nye godkendelseskriterier nu ved at slå igennem, og mange velkendte plantebeskyttelsesmidler forsvinder i disse år. Indenfor ukrudtsmidler har det allerede ramt flere velkendte produkter som f.eks. Totril og Reglone, men andre er også i farezonen for at blive forbudt. De mest kendte, og for visse produktioner meget vigtige midler, er bl.a. Betanal, Stomp, Xinca samt ikke mindst Roundup. I samme periode er der kommet meget få nye plantebeskyttelsesmidler på markedet, og denne tendens med betydeligt færre nye stoffer end dem, der forsvinder, ventes at fortsætte. Disse fremtidige sværere muligheder for plantebeskyttelse har sammen med en øget efterspørgsel på økologisk frugt og grønt været medvirkende til at en del producenter de senere år har omlagt til økologisk produktion. Der er dog i øjeblikket tegn på at denne udvikling er ved at stagnere lidt, og det må forventes, at der de kommende år fortsat vil være en betydelig konventionel produktion af dansk frugt, bær og grønt. Men en produktion, der er udfordret at et stadigt vigende udbud af plantebeskyttelsesmidler, herunder midler til ukrudtsbekæmpelse. Omkring 1998 – 1999 udførtes ved AU Flakkebjerg en del forsøg med flydende kvælstofgødning til ukrudtsbekæmpelse. Baggrunden var observationer fra praksis om at flydende gødning kan svide ukrudt, når det sprøjtes ud med almindelige fladsprededyser. Forsøgene viste, at det er muligt at svide frøukrudt, og at effekten øges med øget dosering, men også at blanding med visse ukrudtsmidler kunne medføre en forøget virkning (synergi). Der blev i disse forsøg især arbejdet med Basta (nu forbudt) og Roundup, men også et mindre antal andre midler blev testet i enkelte forsøg, bl.a. Fenix. Metoden vandt den gang aldrig videre udbredelse i praksis, bl.a. fordi, at der den gang var et større udbud af stærke ukrudtsmidler. I forbindelse med forbuddet mod Reglone i år synes der imidlertid at være en fornyet interesse for flydende gødningers effekt overfor ukrudt. Behovet for mere viden om mulighederne for at substituere den granulerede gødning, der alligevel udbringes til gødskning af kulturplanterne, med flydende gødning, og samtidig opnå en forbedret ukrudtsbekæmpelse, synes betydelig mere aktuelt nu end for 20 år siden.
