Projektperiode

1. januar 2022 til den 31. december 2022

Projektets formål og indhold

Projektets formål er at belyse mulighederne for at implementere nye metoder til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr i økologisk jordbærproduktion. Målet er at øge udbytte og kvalitet af økologisk dyrkede jordbær. Projektet retter sig primært mod økologisk produktion, men konventionelle producenter kan også have gavn af alternative metoder til kemisk forebyggelse og bekæmpelse.

I projektet belyses mulighederne for bekæmpelse af ukrudt, skadedyr og sygdomme i økologisk produktion af jordbær i tunnel ved især to metoder: Termisk bekæmpelse samt etablering af fysiske barrierer for insekternes adgang til tunnelerne (insektnet).

Termisk bekæmpelse 

Ved termisk bekæmpelse forstås bekæmpelse af skadegørere med varme. Kortvarig opvarmning af plante- eller dyreceller til 42 grader eller derover er nok til at slå skadegørere ihjel. I praksis anvendes termisk bekæmpelse mest til ukrudt. I økologisk grønsagsproduktion er flammebehandling udbredt til afsvidning før afgrødefremspiring, og metoden kendes også på offentlige arealer og i private haver. Den åbne flamme udgør dog en betydelig risiko i nærheden af brandbare materialer, og derfor er metoder med varmt vand (hedvand), damp og hedvand + skum udbredte på offentlige befæstede arealer, hvor der ikke må anvendes pesticider. Umiddelbart forekommer sidstnævnte metoder også mest egnet til jordbær, men der eksisterer ingen erfaringer med anvendelse i dansk jordbærproduktion. Det er en tids- og ressourcekrævende metode, så derfor er der behov for at kigge nærmere på fordele og ulemper ved metoderne, for at kunne vurdere, om det er muligt at anvende termiske bekæmpelsesmetoder i den danske jordbær produktion. Gennem projektet vurderes forskellige termiske meto-der indenfor damp, hedvand og hedvand+skum.

Effekt af termisk bekæmpelse af ukrudt er veldokumenteret fra mange forsøg og praksis. I relation til hedvand og hedvand + skum især fra udyrkede arealer. Derimod er der en række ubesvarede spørgsmål i forbindelse med anvendelse af metoden til bekæmpelse af ukrudt i tunneljordbærproduktionen. For at belyse disse, sættes der i projektet fokus på henholdsvis 1.) Termisk bekæmpelse af ukrudt, 2.) Termisk bekæmpelse af insekter samt 3.) Positive eller negative sideeffekter af termisk bekæmpelse.  

1. Termisk bekæmpelse af ukrudt

• Videns indhentning om termisk ukrudtsbekæmpelse med erfaringer fra andre erhverv og vidensdeling mellem AU og HortiAdvice om termisk bekæmpelse, for at lægge den bedst mulige strategi til bekæmpelse af ukrudt i dansk jordbærproduktion.
• Er termisk bekæmpelse et økonomisk alternativ til nuværende praksis?
• Hvor lang tid tager en behandling og hvor ofte skal de gentages?
• Er der forskel på effektiviteten mellem forskellige teknologier og hvilke fordele og ulemper har de i relation til anvendelse i jordbær?

2. Termisk bekæmpelse af insekter 

• Indsamling af videnskabeligt materiale og vidensdeling om, hvorvidt der i andre kulturer er lavet forsøg med termisk bekæmpelse af overvintrende trips/spindemider m.m. Kan tripsnymfer i jordoverfladen f.eks. bekæmpes med termisk bekæmpelse og er det derved muligt via termisk bekæmpelse af arealer inden plantning at reducere antallet af overvintrende insekter, som f.eks. trips, spindemider mm.?
• I forsøget ovenfor med termisk ukrudtsbekæmpelse ønskes det undersøgt, om behandlingen kan have en synergieffekt på bekæmpelse af overvintrende insekter. HortiAdvice opsætter fangplader/fælder for at registrere antal af aktuelle insekter pr. behandling på nogle givne datoer gennem sæsonen efter termisk behandling. Evt. med indsamling af ukrudt før og efter termisk behandling for at bestemme ændringer i forekomst af skadedyr. 

3.   Positive eller negative sideeffekter af termisk bekæmpelse 

• Kan der opstå en negativ effekt ved brug af termiske bekæmpelse under f.eks. blomstring i tunneler? Enten ved en direkte effekt af varmepåvirkningen fra behandlingen. Eller f.eks. ved at give øgede problemer med gråskimmel, frugtråd mm. pga. øget luftfugtighed i behandlingsperioder i løbet af blomstrings- og høstperioden?
• Kan en tidlig termisk bekæmpelse inden plantning reducere andelen af overvintrede svampesporer, som f.eks. meldug ascosporer? Hvis den termiske behandling udover ukrudtsbekæmpelse også har en positiv effekt på en eller flere af ovenstående parametre vil disse synergieffekter kunne have stor betydning for producenternes villighed i at investere penge i termiske maskiner og afsætte tid til behandling.

Opsætning af insektnet på tunneler:     

I øjeblikket er der udviklet fælder til fangst af insekter, som hindbærsnudebiller og engtæger, men de er ikke effektive nok til massefangst. Der findes ingen bekæmpelsesmidler godkendt til bekæmpelse af disse to skadegørere i økojordbær produktionen. Så der er behov for andre bekæmpelsesmetoder for at kunne højne leveringssikkerheden af økologiske jordbær.   
Dækning af tunnelernes gavle og den nederste del af plastikken med insektnet kan være en mulighed for at hindre skadedyr adgang til tunnelerne. Konceptet med denne fysiske bekæmpelse med net er kendt fra virusfri væksthuse med bl.a. prydplanter, hvor der opsættes net for at undgå indflyvning af bladlus, for derved at undgå, at de spreder virus fra plante til plante. I andre lande er der også bærproducenter, som har forsøgt sig med opsætning af net i døre og sider af tunneler for at reducere invasion af bl.a. pletvingefrugtfluen. Der er også producenter, som har forsøgt at opsætte net for reduk-tion af indflyvning af trips. Men der er endnu ingen producenter, som har forsøgt opsætning af net i tunneler under danske forhold, og der er ingen viden om nettet skal sidde på hele vækstsæsonen eller om man kan nøjes med at dække i kortere perioder under skadedyrenes flyvning.  

• Indsamling af videnskabeligt materiale omkring reduktion af indflyvning/invasion af ska-delige insekter via opsætning af net og information vedrørende sammenhæng mellem udelukkelse af forskellige skadegørere og maskestørrelser. Sammenfatning af fordele og ulemper, samt opsummering af punkter for at kunne opnå succes.
• Afprøvning af de første forsøg med opsætning af net i danske tunneler. Er det muligt at forhindre/reducere indflyvning og dermed undgå skader af insekter, som hindbærsnudebiller, engtæger, trips, pletvingefrugtflue mm.?
• Hvis der anvendes tunneler til beskyttelse mod gråskimmel, er det da muligt at opsætte net på sider og ender af tunneler for at reducere insektindflyvning, uden af det giver problemer pga. forhøjet relativ luftfugtighed og øgede temperaturer?

Overordnet vil vi i samarbejde med jordbæravlere, der i forvejen har produktion i tunneler, opstille en række case-studies, hvor vi tester termisk bekæmpelse af ukrudt og skadedyr i tunneler med forskellige produktionstyper (højbede og tabletop) og sammenligner effekterne på en række parametre (effekt på skadegørere, positive og negative sideeffekter på afgrøde og andre skadegørere, temperatur, luftfugtighed, etc.) med andre tunneler uden disse tiltag. Tilsvarende vil en tunnel helt eller delvist blive dækket med net for at reducere eller lukke for indflyvning af insekter og effekter herfra vil blive sammenlignet med åbne tunneler i forhold til forekomst af insekter, sideeffekter, klimaforhold, etc. 

Planer vedr. offentliggørelse

Projektets resultater præsenteres ved en demonstrationsdag samt på AU og HortiAdvices hjemmesider. Desuden udarbejdes en artikel til GartnerTidende samt præsentationer i forbindelse med møder i Jordbær-hindbærklubben og Jordbærkonferencen.