Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kurser

Efteruddannelse af kyndige biavlere 2020

Ifølge Bekendtgørelse om bekæmpelse af skadegørere hos honningbier og avlede humlebier kan du blive registreret som kyndig biavler af Landbrugstyrelsen, hvis du kan dokumentere, at du har haft honningbier i mindst tre år og har deltaget i et særligt kursus ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. På kurset får du tilstrækkelig viden om honningbiens skadegørere til at kunne konstatere tegn på disse i en bifamilie. Du får også viden om den gældende lovgivning vedrørende biavl.

Registrering i Landbrugsstyrelsen som kyndig biavler meddeles for 5 år ad gangen. For at blive genregistreret for en ny periode skal den kyndige biavler deltage i et efteruddannelseskursus, arrangeret af Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Institut for Agroøkologi v/Aarhus Universitet.

Din registrering udløber med udgangen af 2020. Hvis du ønsker at blive genregistreret for en ny 5-års periode (2021 til og med 2025), skal du deltage i et kursus, som arrangeres af Offentlig bisygdomsbekæmpelse.

I år er det en udfordring at arrangere kurser på grund af COVID-19. Derfor foregår efteruddannelseskurset anderledes i 2020 i forhold til foregående år.

Da vi ikke kan mødes i store grupper og heller ikke sidde tæt og inspicere yngel eller bier må vi vælge en anden undervisningsform. De seneste år er alle kyndige biavlere blevet bedt om at medbringe en tavleprøve til kurset, som alle har gennemgået i fællesskab. I skal i år i stedet indsende en yngelprøve til Flakkebjerg.     

Kursusdato   

31. oktober 2020

Kurset afholdes som Webinar. Link fremsendes til alle deltagere i god tid inden kursusdato.  

Tilmelding

Klik her for tilmelding.

Bemærk dette kursus er kun for personer hvis bevis udløber i december 2020. 


Bisygdomskursus 2020

 


Uddannelse til kyndig biavler

Hvis du ønsker at blive uddannet som kyndig biavler skal du gennemføre et bisygdomskursus. Kurset består af en teoretisk og praktisk del. Den teoretiske del foregår over 3 dage og afholdes af Aarhus Universitet.

Praktisk del af kurset

Efter den teoretiske del af kurset bliver du kontaktet af en kursusinstruktør, som vil stå for den praktiske del af kurset. Når den praktiske del er gennemført og bestået, udsteder Landbrugstyrelsen dit legitimationskort. 

Kursusdato 

Datoerne for det kommende kursus er endnu ikke fastlagt. 

Dokumentation 

For at deltage i kurset skal du dokumentere, at du har haft bier i mindst tre år. Det kan du gøre ved indsende  en sundhedsattest eller ved at biavlerforeningen dokumenterer, at du har været medlem i mindst tre år. Dokumentationen sendes til Charlotte Knudsen på mail charlotte.knudsen@agro.au.dk eller uploades ved tilmelding. 

Kursusmateriale

Klik her for at hente kursusmateriale