løbet af sit ph.d.-studium har Rasmus Emil Jensen forsket i insektpatogene svampe som lever som endofytter inde i planter. Begrebet endofytisme blev oprindeligt brugt til at beskrive tilsyneladende symptomløse mikroorganismer inde i planter, men i dag ved vi, at endofytter spiller en vigtig rolle i planters forsvar og vækst. Rasmus Emil Jensen har undersøgt hvordan endofytiske insektpatogene svampe påvirker planters forsvar imod herbivorer og hvordan naturlige fjender er påvirket.

Nyt ”Danmarkskort” over fosfortab skal vise, hvor der er de bedste muligheder for at beskytte vandmiljøet. Tab af fosfor til vandmiljøet via forskellige kanaler er blevet kortlagt og forskellige typer af vandområders følsomhed er undersøgt i et internationalt forskersamarbejde.

Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har været repræsenteret i en international gruppe af forskere, som har udarbejdet retningslinjer for måling af lattergas og andre klimagasser fra landbrugsjord med brug af fluxkamre. Med støtte fra den New Zealandske regering og Global Research Alliance har forskerne publiceret et sæt anbefalinger for brug af kammer-metoden. Dette er sket i form af en række artikler i det internationale tidsskrift ”Journal of Environmental Quality”.

Effektivt genvundet svovl (S) fra biogasafsvovlingsprocessen kan genbruges som en værdifuld kilde til plante-tilgængeligt svovl i landbruget, viser ny forskning fra Institut for Agroøkologi.

Forskere fra Institut for Agroøkologi og Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet har undersøgt klima- og miljøeffekter af fem forskellige former for biogasproduktion. Resultaterne er udgivet i en ny DCA-rapport.

I løbet af sit PhD projekt arbejdede Kourosh Hooshmand med avancerede massespektrometri-baserede teknikker til at belyse den molekylære mekanisme, der ligger til grund for komplekse treparts interaktioner mellem planter-nyttige mikroorganismer-skadelige mikroorganismer; - treparts interaktioner der bidrager til indirekte planteforsvar. Kourosh Hooshmand identificerede forskellige metaboliske markører forbundet med planteværters forsvarsmekanismer/fænotyper samt virulensfaktorer for svampepatogenet.

En bevidst udsættelse af koens første inseminering efter kælvning giver en forlænget laktation. Men ikke alle køer klarer en forlænget laktation lige godt. Et nyt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet undersøger muligheden for på forhånd at udpege egnede og uegnede køer.

AU-forskere modtager samlet 60 mio. kroner til et nyt 6-årigt center kaldet SustainScapes. Centeret skal finde forskningsbaserede løsninger på, hvordan biodiversitet kan fremtidssikres i et omskifteligt klima og i en verden med et stadigt stigende ressourcebehov. Det er Novo Nordisk Fonden, der giver bevillingen som en del af ”Novo Nordisk Foundation Challenge Programme.”

I et nyt stort EU-projekt skal forskere fra blandt andet Aarhus Universitet udforske forskellige typer blandede landbrugssystemer, inkl. skovlandbrug, ud fra antagelsen om, at den måde at dyrke landbrug på rummer mange fordele. Både når det gælder bæredygtighed generelt, modstandsdygtighed over for klimaforandringer, bedre udnyttelse af næringsstoffer og biodiversitet. Aarhus Universitet skal sammen med ICROFS lede MIXED projektet, der har et samlet budget på 7 mio. euro.