Fødeoverlap og rødlistestatus kan være med til at guide handlingsplaner og forvaltning af bier i naturområder i Danmark, viser ny forskning fra førende europæiske biforskere blandt andet fra Aarhus Universitet.

En bygning på AU Foulum, som bl.a. rummer et demonstrationsanlæg for bioraffinering, blev tirsdag aften hærget af brand. Trods skader på bygningen forventer forskerne at forsøgsaktiviteterne vil kunne genoptages i løbet af to uger.

Forskere har ved hjælp af en medicinsk CT-scanner vurderet fem afgrøders evne til at løsne stærkt komprimeret jord forårsaget af mekanisk påvirkning. Lucerne og cikorie viser stort potentiale som jordløsnere ved længere tids dyrkning.

I sit Ph.d.-studie har Triven Koganti arbejdet med forskellige sensorbaserede teknikker til kortlægning af drænrør på landbrugsarealer. I studiet er der anvendt overfladebaserede sensorer såsom en georadar og et magnetometer. Der er også arbejdet med dronebaserede teknikker, hvor der blev brugt forskellige kameratyper. Formålet har været at undersøge, hvilke metoder, der var bedst egnede til at lokalisere drænrørene i marken. Triven Koganti har i sit studie udført undersøgelser både i Danmark og i Midtvesten i USA i områder med forskellige jordtyper og forskellige dræningsteknikker. Bla. varierer størrelsen af drænrørene, der bruges i henholdsvis Danmark og USA.

Som en myndighedsbesvarelse til Landbrugsstyrelsen har forskere fra Aarhus Universitet skabt en model, der ud fra luftens temperatur kan estimere høstdatoer for vårbyg og vinterhvede. Og i en artikel i ”Field Crops Research” har de samme forskerne brugt modellen til at vise, hvordan høstdatoen for korn kan bruges som grundlag for vurdering af efterafgrøders vækst og dermed evne til at reducere nitratudvaskningen.

Den årlige rapport om anvendt plantebeskyttelse er netop offentliggjort med de nyeste resultater fra afprøvning af pesticider og andre former for plantebeskyttelse.

Arbejdet med etablering af referencetilstande i danske kystvande har hidtil været baseret på især ålegræsudbredelsen omkring år 1900, og nutidige målinger af kvælstofkoncentration i vandløb med stort set ingen landbrugsaktivitet, samt skønnede historiske nationale kvælstofbalancer. I en ny publikation i det internationale tidsskrift Ambio gennemgår forskere fra Aarhus Universitet problemerne omkring antagelserne om lave kvælstofudledninger fra landbrug omkring år 1900. Desuden foreslår de en alternativ metode, som bygger på arealanvendelse på sogneniveau, indsamlet omkring år 1900, kombineret med målinger fra nutidige markforsøg med år 1900-relevant dyrkning, som udgangspunkt for beregning af kvælstofudledningen.

Kom med til webinar om ResidueGas-projektet d. 3. maj 2021. Her kan du møde forskere fra det meste af Europa, og blive klogere på afgrøderester, deres påvirkningen på udledning af drivhusgasser, samt hvordan de i øvrigt håndteres bæredygtigt i planteavlen.

Pakningsskader påvirker en række nøglefunktioner i landbrugsjord fordi strukturen er svær at genoprette – særligt under pløjedybde. Loraine ten Damme undersøgte en række fundamentale processer og faktorer i forhold til jordpakning som følge af kørsel i marken med landbrugsmaskiner. Specifikt blev der fokuseret på effekten af gamle og nye dæktyper, trækkraft og gentagne overkørsler på stressfordelingen under dækkene og på jordens respons i form af fysiske egenskabe

Kom med til det virtuelle arrangement Natur og Vandmiljø i fokus den 20. og 27. april 2021. Her møder du en række spændende indlægsholdere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og SEGES, der med deres skarpe fokus på den nyeste viden gør dig klogere på, hvordan fremtiden ser ud for natur og vandmiljø i samspillet med dansk landbrug.