Ved hjælp af vertikale solcelleanlæg vil forskere fra Aarhus Universitet hive både energi og afgrøder ud af samme landbrugsareal. Planen er at producere energi, når der er mest brug for den, og samtidig give plads til, at landmanden kan arbejde i marken.

Et lavere tryk i traktorens dæk er vigtigere end selve dækkets konstruktion, når det handler om at mindske komprimering af jorden på dyrkede marker. Det har forskere fra blandt andet Aarhus Universitet fundet frem til i et studie, hvor de har kigget på, hvordan dæk har udviklet sig igennem tiden samt målt, hvor stor en belastning jorden udsættes for, når landmanden vælger forskellige typer dæk eller forskelligt lufttryk i dækkene.

Ifølge forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og forskere fra Scotland's Rural College (SRUC) er effektiviteten af visse politiske miljømæssige tiltag, som f.eks. skovrejsning, afhængig af høj opløselige landbrugs- og landskabsdata.

Igen i år opfordres danske studerende til at gå sammen på tværs af studieretninger for at deltage i BISC-E - Biobased Innovation Student Challenge Europe. Den danske vinder vil konkurrere med vindere fra andre EU-lande om at vinde det europæiske mesterskab og præmien.

Under sine ph.d.-studier har Junxiang Peng undersøgt potentialet for at bruge multispektrale og termiske data fra drone og satellit (Sentinel-2) målinger til at estimere plantebiomasse, kvælstofmangel og tørkestress.

Forskere fra Aarhus Universitet har kortlagt vandtransport i jordens makroporer for hele Danmark. Kortlægningen kan blandt andet bruges til at udpege risikoarealer i forhold til fosfor- eller pesticidudvaskning.

Spis dine ærter, er ikke længere blot noget, man med alvorlig mine siger til kræsne børn. For der er mange gode grunde til at spise friske ærter og bønner, og bælgfrugterne vinder langsomt men sikkert større indpas herhjemme: Fra Michelin-kokken Francis Cardenau’s ”økologiske bønnemøder” til edamame bønnerne, der de seneste år har bevæget sig fra sushi restauranterne og ud i supermarkederne. Bønner og ærter er gode kilder til protein, og de kan sikre næringsstoffer og styrke klimaregnskabet for de økologiske systemer. Alligevel fylder dyrkningen af friske økologiske bælgfrugter til human konsum ikke ret meget herhjemme. Det vil forskere fra Aarhus Universitet og RUC i samarbejde med fødevarevirksomheder og producenter gerne være med til at ændre med projektet GrainLegsGo, der netop er skudt i gang.

I løbet af sine ph.d.-studier har Yannik E. Roell klassificeret jordens egnethed over hele Danmark ved hjælp af en metode, der bygger på såkaldte terroner. Terroner dannes ved at kombinere maskinlæring med variabler om jordbunds-, klima- og terrænforhold. Yannik E. Roell har anvendt to forskellige metoder (henholdsvis punktbaserede og rasterbaserede) til at generere terroner og har valideret de derved udarbejdede kort ved hjælp af eksisterende data om landbrugsproduktionen og -egnetheden fra tre forskellige tidsperioder (1688, 1844 og nu). I sit ph.d.-projekt har han automatiseret en tidligere udviklet terron-metode og introduceret konceptet hierarkiske terroner.

I løbet af sine ph.d.-studier har Maria Isabel Senal undersøgt størrelsesorden og profiler for redoxpotentialeværdier (Eh) og de forskellige former for kvælstof, potentielle denitrifikationsrater samt forskellige fysisk-kemiske jordbundsegenskaber ved forskellige konceptualiserede redoxmiljøer i rørdrænet landbrugsjord. Sådanne parametre blev anvendt til at fastslå størrelsesordenen, de relative Eh-mønstre og de forskellige former for kvælstof, samt belyse mulige mekanismer til reduktion af nitratindholdet. Gennem anvendelse af relativt lettilgængelige data om f.eks. jordbundens topografi (hældning) og åbenbare elektriske ledningsevne har Maria Isabel Senal kunnet påvise selv små forskelle i redox- og nitratprofilerne.

Honningbier er vigtige bestøvere som er udsat for adskillige stressfaktorer, såsom skiftende blomsterressourcer, parasitter og landbrugskemisk eksponering. Hamidreza Ardalani studerede virkningen af fytokemikalier på restkoncentrationer af pesticider i honningbier. Han implementerede massespektrometri-baserede metabolomics teknikker for at undersøge, hvordan forskellige diæter påvirker metaboliseringen af pesticider i honningbier. Hamidreza Ardalani undersøgte virkningen af fytokemikalier på honningbiers metabolom i tilstedeværelse og fravær af pesticider. De nye forskningsresultater bidrager til forståelsen af, hvordan forskellige diæter forbedrer honningbiernes afgiftningssystem, når de støder på forskellige klasser af pesticider.

De opnåede forskningsresultater bidrager til forståelse af, hvordan bindevævet bliver dannet, og hvilke mekanismer kroppen anvender til at modvirke nedbrydelsen af bindevævet, som det fx ses ved gigtsygdomme.