Mekanismerne bag plante-nematode interaktioner i naturlige omgivelser er stort set ukendte, da ??vores nuværende viden kommer fra in vitro-bioassays.

Mere end 200 forskere har givet deres bud på den grønne omstilling af dansk landbrug og fødevareproduktion. I den anledning inviterer Aarhus Universitet sammen med SEGES og de øvrige danske universiteter til webinar om det nye Roadmap for klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion.

Spørgsmålet blev stillet af 12-årige Alberte, og senior forsker Per Kryger giver i en artikel på videnskab.dk et indblik i, hvad der ville ske, hvis alle bier forsvandt. Han giver også et trick til, hvad især børn kan gøre for at hjælpe bierne med at overleve.

Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet har sammenlignet vådområdeprogrammer i Danmark og Sverige igennem de seneste 35 år. Det har givet ni anbefalinger for en forbedret implementering af vådområder.

Ved hjælp af nogle ganske særlige stoffer kaldet benzoxazinoider, kan planter som for eksempel majs skræmme bestemte arter af planteparasitiske nematoder væk fra rødderne. Planter har med andre ord sit helt eget forsvarssystem, som forskere fra blandt andet Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har undersøgt.

En virtuel konference sætter fokus på forskning og rådgivning, som bidrager til at løse klimaudfordringen, forbedre vandmiljøet og styrke biodiversiteten.

Kom med til en virtuelle konference, som er organiseret af NuReDrain. Her møder du en række spændende indlægsholdere fra blandt andet Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Ghent University og Rostock University. Med fokus på den nyeste viden vil de gøre dig klogere på, hvilke filtersystemer, der bedst kan forhindre kvælstof og fosfor i at blive udledt igennem dræn til vandløb og floder, samt hvilken positiv indvirkning filtersystemer kan have på vandkvalitet i et afvandingsområde. Og kan man mon genanvende de næringsstoffer, der bliver filtreret fra vandet?

Det kræver et betydeligt mindre areal at brødføde en person, der følger Fødevarestyrelsens nye klimakostråd, end at brødføde en person, der spiser en gennemsnitlig dansk kost. Forklaringen skal især findes i en ændret andel af vegetabilske og animalske fødevarer men også i en ændret sammensætning af fødevarer inden for hver af de to hovedgrupper. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, der ser på danskernes forbrug af fødevarer.

Frøproduktion af rødkløver er i høj grad afhængig af humlebiers bestøvning. Bestøvningsforhold under markbetingelser er komplekse.

Danmarks Frie Forskningsfond bevilger 38 mio. kr. til 11 forskningsprojekter på Technical Sciences, herunder projekter på Institut for Agroøkologi.