Bedre dronninger

Projektets søger at kortlægge indavl i de danske honningbier. De danske parringsstationer har været brugt i mere end 30 år. Efter deres introduktion har de danske biavlere kunne købe fredelige, sværmetræge og produktive bier. Omkring årtusindeskiftet, altså 10 år efter brugen af parringsstationer var blevet rutine, opstod der problemer med sygdomme i de danske bier, først med kalkyngel og siden med den mere alvorlige sygdom, ondartet bipest. Vi ved i dag 20 år senere at dette i nogen grad skyldes at enkelte stammer var blevet meget udbredt og at disse bier var mere modtagelige for sygdomme. I de sidste to år, er kalkyngel igen optrådt mere hyppigt i Danmark og det kan ikke udelukkes at snæver avl, på få linjer har bidraget til at udbrede uheldige egenskaber. Vi har undersøgt bier med og uden kalkyngel fra en række avlere og selvom datamateriale endnu er for spinkelt til at drage en endelig konklusion er der tegn på at uheldige genkombinationer har afgørende indflydelse. Dette ønsker vi nu bedre afhjælpe ved en systematisk kortlægning af slægtskabet mellem bifamilierne i Danmark med nye genetiske markører.

I projekts anden del, vil vi uddanne biavlere til at teste bidronninger. Baseret på en protokol fra EurBest.eu vil vi udvikle et dansk koncept for at fremme forekomst af varroa resistente bier. Det er en opgave der kræver samarbejde og koordination, samt mod til at lade varroa populationen i bifamilier vokse, til tæt på skadestærskel, så der kan udføres en udvælgelse af de bedste bifamilier, dem hvor varroa iikke formeres uhæmmet.

Du kan sende e-mail til Per Kryger : per.kryger@agro.au.dk for yderligere information om enten indavl eller uddannelse til testbiavler.