Aarhus Universitets segl

Forbedring af basisstoffers effekt

Projektperiode

1. januar 2026 – 31. december 2026

Projektleder

Peter Hartvig

Projektets formål og indhold

Formålet er at identificere og dokumentere effekt af blandinger af udvalgte basisstoffer, der kan løfte effekten af basisstoffer til et praktisk anvendeligt niveau. Projektet tager udgangspunkt i tre udbredte skadegørere, der gør resultaterne bredt anvendelige. Samtidig leveres på fondens strategi om minimering af pesticidrester, bæredygtighed og fødevaresikkerhed gennem miljøvenlige alternativer.

Projektet forventes at forbedre effekten af basisstoffer ved at afprøve og dokumentere blandinger mod tre udbredte skadegørere: Meldug (testplante squash), bladlus (testplante peber) og gråskimmel (testplante jordbær). Baggrunden er færre kemiske muligheder, skærpede krav omkring risiko for grundvand og markedets ønske om minimale rester.

Offentliggørelse, formidling og vidensdeling

Rapport og præsentation offentliggøres på denne hjemmeside og deles via producentnetværk og rådgivere. 
Datasættet gøres tilgængeligt i åbent format, så resultater kan efterprøves og genbruges i rådgivningen. 
Resultaterne stilles gratis til rådighed for alle virksomheder i den pågældende sektor eller delsektor.