I oktober 2021 indgik den daværende regering sammen med et bredt flertal Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Aftalens overordnede formål var at reducere udledningen af drivhusgasser og kvælstof fra land- og skovbrugssektoren.
Aftaleparterne blev enige om at afsætte 196 mio. kr. til pyrolyse i 2023-2024 i tillæg til 200 mio. kr. i 2021-2022 afsat med aftale om finansloven for 2021 således, at der samlet afsættes 396 mio. kr. til udvikling af brun bioraffinering såsom pyrolyse.
Som en del af myndighedsrådgivningen udgav DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i september 2022 rapporten Videnssyntese om biokul i dansk landbrug, og i oktober 2024 udgav Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse.
Her skrev Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet at ”Regeringen arbejder aktivt for at fremme nye teknologier, der kan lagre kulstof, som er afgørende for at indfri klimamålene. Der er et stort potentiale i, at pyrolyse kan bidrage til lagring af CO2. Ved pyrolyse er det muligt at omdanne forskellige typer biomasse til kulstofholdigt biokul, der kan lagres i århundreder i landbrugsjord og derved reducere udledningerne i landbrugssektoren."
Ministeriet påpegede dog også, at ”Der mangler […] viden om og dokumentation af langsigtede miljømæssige og agronomiske effekter af biokul under praksisnære dyrkningsforhold i Danmark”.
Forskningsprojektet Danish Biochar LTE har til formål at undersøge og dokumentere disse.
Det overordnede formål med Danish Biochar LTE er at undersøge og dokumentere de agronomiske og miljømæssige langtidseffekter af forskellige biokulbehandlinger under danske dyrkningsforhold.
Dette sker gennem etableringen af markforsøg som inkluderer scenarier med forskellige doser af biokul samt forskellige udbringningsstrategier og biokultyper. Projektet anvender tre typer biokul, som henholdsvis er produceret fra halm, biogasrestfibre og spildevandsslam.
Efter forsøgets igangsætning påbegyndes arbejdet med at undersøge og dokumentere ændringer i jordens kemiske, fysiske og biologiske egenskaber, ændringer i afgrødeproduktionen (mængde og kvalitet), samt hvordan eventuelle miljøpåvirkninger som lattergasemissioner og nitratudvaskning påvirkes. I tilknytning til markforsøgene etableres også lukkede karforsøg (lysimetre) for at undersøge dels vandbårne tab af indholddstoffer fra biokul, dels potentielle ændringer i jordens fosfor-dynamikker.
Nogle af de centrale forskningsspørgsmål, der skal adresseres i projektet, er:
Projektet er finansieret med 75.66 mio. DKK (2024-28) fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).
